Yndlings 90'er hits

Lortetirsdag

I går var bare en rigtig lortedag.

Dagen startede fint ud, jeg tog hen til Lena og hyggede med hende og Emin. Vi skulle ud i H&M Home i shoppen Aalborg, og det var vildt hyggeligt! Vi fik købt en mega fin KÆMPE kop med ananasmotiv på, som der kan være masser af kaffe i!


img_4378 img_4400


Derefter tog vi en kop kaffe på Kochs, og så skulle vi hjemad, Lena skulle hente Medina fra børnehave, og jeg skulle ind med en ansøgning et sted. MEN, på vej ud af parkeringspladsen var mig og en anden bilist ikke enige om hvem der havde vigepligten, og bum bum, crash. Så stødte vi sammen. Så gik der vildt lang tid med at finde ud af, dit og dat, og med forsikring osv.. Så der blev brugt mange timer på at bekymre sig om det. Pludseligt smuttede tiden, og så nåede jeg ikke ind med ansøgningen inden fristen, og så var jeg bare træt og ville hjem. Da jeg kom hjem, sulten og træt, og parkerede bilen kunne jeg bare høre vores hund gø helt vildt indefra huset. Hun havde også været alene længe, så ville gå med hende med det samme. Men pludseligt kommer jeg i tanke om, at Nderim har nøglen til huset, så jeg skynder mig at ringe til ham, men hans telefon var gået ud, og jeg havde kun 1% på. FUCK, tænkte jeg. Jeg kunne jo absolut intet andet gøre end at stå og vente. Der var koldt og blæsende, og var bare så irriteret og træt i forvejen, jeg var lige på punktet til at eksplodere hahahaha. Jeg besluttede af en eller anden årsag at trække i håndtaget, selvom jeg godt vidste den ville være låst (hvorfor gør man altid det?). Og hvad skete der så?? Døren gik op! Min kæreste havde glemt at låse, hvilket han ellers aldrig gør. Det var virkelig noget af det bedste der var sket for mig den dag!

Hold op, hvor er jeg bare vanvittigt glad for, at man sjældent oplever de slags dage, hvor alt bare går galt. Dagen i dag er forløbet en smule mere forudsigeligt! 😅

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Yndlings 90'er hits