Barcelona | Maddagbog & Guide

 Barcelona | Maddagbog & Guide


Efter 5 fantastiske dage i Barcelona, har jeg efterhånden fået udforsket en del af deres cafeer, restauranter osv. Derfor besluttede jeg mig for, at dele ud af mine madoplevelser her. Jeg er vegetar, men spiser allerhelst vegansk, dog var jeg forberedt på, at det nok ikke var realistisk. Det er det næsten aldrig når jeg rejser, men jeg blev overrasket over de mange spændende og inspirerende muligheder i Barcelona.


Alsur Café

(Morgenmad, brunch, frokost og cocktails)



På Alsur Cafe i centrum af Barcelona finder du lækre smoothiebowls, sandwiches, pandekager, smoothies, juices og jeg kunne blive ved! En stor del af menukortet er plantebaseret, men der er noget for alle. Vi fik deres lækre spiraluna- og berry smoothie bowl til 6 euro. Ved siden af fik vi en god op kaffe for ca. 2,5 euro med havremælk i. Vi endte med at komme tilbage 3 dage senere, og få præcist det samme!


Brunch & Cake

(Morgenmad, brunch, frokost)



Brunch & Cake er muligvis det mest instavenlige sted af dem alle. Det er en lille familieejet biks, som serverer de lækreste morgenmads- og frokostretter. Vi fik deres avobrød på surdej, og men alverdens spiseligt pynt til. Det er både smukt at se på, men smager også fantastisk. Til vores toast fik vi en friskpresset appelsinjuice.


Flax & Kale

(Morgenmad, frokost, dessert, aftensmad)



Flax & Kale er nok det fedeste spisested i Barcelona! De går op i sundhed, bæredygtighed, velvære og lækre råvarer. De meste af deres mad er plantebaseret, og ellers har de et udvalg af fisk også. Man kan få rawfood, vegansk, vegetarisk, glutenfrit mm. Jeg valgte deres plantebaserede mango/avokadotartar, og med veganske fiskelignende æg på toppen (de smagte godt). Sofie fik deres rødbedeburger med laks som ifølge hende var super. Hvis man er i Barcelona, så er Flax & Kale et must.


Bacoa

(Burgerbar)



Hvis du er til lækre burgere, fritter og et udvalg af mayo, så er Bacoa stedet for dig. Man kan skræddersy sin burger, og vælge præcist hvilken bolle, bøf, fritter og mayo man ønsker. Jeg fik deres veganske mexiburger i grovbolle, og Sofie fik deres standard cheeseburger, også i grovbolle. Vi gik begge to glade og mætte derfra.


Oassis Natural Cooking 

(Frokost og aftensmad)



Pizzaer, salater, burgere. Et nogenlunde udvalg af vegansk og vegetarisk. Jeg bestilte deres vegetarpizza med tomater, avokado, hummus, aubergine og mozzarella. Bunden var grov, tynd og sprød og smagte himmelsk! Jeg gav 10 euro for min pizza, og Sofie gav 10 euro for sin burger, som hun også var ovenud tilfreds med! Kæmpe anbefaling til aftensmaden. Dog er den eneste ulempe ved stedet, at der er en del støj fra trafikken, hvis man sidder udenfor. Ellers er det tip top, og man kan tydeligt smage at råvarerne er friske.


La Boqueria 

(Marked med mad, frugt, slik, friske råvarer mm.)



La Boqueria er det største marked i Barcelona. Her finder du alverdens lækkerier. Der er lækre råvarer, men også tilberedt mad som du kan nyde to go imens du går langs La Rambla. Markedet er placeret i downtown Barcelona, og med indgang fra La Rambla. Det er uden tvivl et besøg værd!


Frokoststed i El Gotíc 

(Frokost, snacks, kage mm.)



Dette skønne sted har de lækreste frokostretter, både sunde og usunde. Jeg valgte deres “Red Quinoa” salat, og jeg var solgt! Jeg skal erkende, at jeg ikke kan huske navnet på dette sted, og jeg var så dum ikke at skrive det ned da jeg var der. Dog kan jeg fortælle jer, at det er placeret på et hyggeligt hjørne i det gotiske kvarter (El Gotíc) og det ligger lige overfor en boghandel som hedder LA CENTRAL.


Det var disse steder vi har besøgt, som jeg synes er anbefalelsesværdige. Hvis du er i Barcelona, så synes jeg næsten du skal gøre dig selv den tjeneste, at tjekke ét eller flere af disse steder ud. Udover lækre madsteder, så er der jo også oceaner af barer og klubber – især langs La Rambla, og i det gotiske kvarter (El Gotíc). Hvis du er vegetar eller veganer, så skal du i hvert fald ikke frygte – der er nemlig tonsvis af muligheder for dig, og endda til gode priser.

 

Se mine andre rejseindlæg her

Vegansk Risengrød

Jeg har for første gang fundet frem til opskriften på en vegansk risengrød, som rent faktisk smager rimelig meget som den skal! Opskriften skulle naturligvis deles med jer, og den er super simpel.



Ingredienser:
2,5 dl. grødris
1 dåse kokosmælk
ca. 7-8 dl havremælk
4 dl vand
2-3 tsk. vanillesukker
1 knivspids

Lad det hele småkoge i 40-60 minutter, eller bare indtil du synes det er perfekt. Jeg tager aldrig selv tid på det, jeg slukker for den, når jeg synes konsistensen er perfekt.

Jeg har toppet med kanelsukker og plantebaseret smør, hvad plejer du at putte på din risengrød?

Video: Hvad jeg spiser på en dag (vegetarisk)

“Hvad jeg spiser på en dag”


Efter en spørgsmålsrunde på instagram for lidt over en måned siden, hvori forslaget om en “What I eat in a day”– video poppede op, så har jeg den endelig klar til jer!

Den er helt autentisk, og der er ikke noget ekstra “insta-værdigt” over den mad jeg spiser, bare fordi jeg filmer. Tjek den endelig ud hvis I har lyst, og til jer som kigger den, fortæl mig meget gerne hvad I synes om den!


Økologiske brændte mandler

8bb8bf6c-9d6a-48da-8c61-0866504bbf57 e920b3ca-2740-4ac0-9337-a484651e5faf 0525c7c2-35d3-409c-bb6c-a45d0dfc3141 f91dfc40-dd77-4464-a377-6172f8c13b58


Mange af mine tætteste ved nok godt, at jeg ikke er den største fan af jul haha (Sorry). Faktisk kan jul godt gøre mig lidt skør, f.eks. har jeg i et år haft denne sang på hjernen “we wish you a merry Christmas, we wish you a merry Christmas, and a happy new year……” nogle gange på de mest random tidspunkter begynder jeg at synge den, og det er så sært, jeg kan ikke slippe af med den!! Så jeg foretrækker faktisk at rejse væk hen over julen og nytåret! Meeeeen noget jeg nu godt kan lide ved det, er julebag og hygge med mine veninder. I går klokken mega sent fik jeg lyst til brændte mandler, og gik faktisk i gang med det samme haha, de blev vanvittigt gode, så selvfølgelig vil jeg lige dele opskriften med alle jer!

Ingredienser:
1 kop vand
2 kopper øko rørsukker
3 kopper øko mandler

Sådan gør du:
Bland alle de tre ingredienser i en høj pande, opvarm ved høj temperatur og rør hele tiden rundt. På et tidspunkt størkner sukkeret og bliver hvidt og klumpet, derefter bliver du ved at røre rundt indtil sukkeret igen smelter og bliver brunt og blankt! Når alle mandler er dækket og alt sukkeret er smeltet, så hælder du mandlerne over på et stykke bagepapir og lader dem nedkøle, dernæst kan du knække dem løs og nyde dem! Put dem eventuelt i nogle søde små beholdere eller skåle – velbekomme!

Chokolademousse med appelsinsmag

 563e0f91-2f71-4f8c-93d5-ba1c99d6a6ec

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

8d8b021f-b601-4f70-92d4-3307dc742fb2


Ingredienser:

200 gram mørk chokolade (uden mælk og tilsat sukker)
1 tsk. peanutbutter
10 friske dadler
2 kopper kokosmælk

Sådan gør du:

Smelt chokoladen. Pil stenene ud af dadlerne, put alle tingene i blenderen og blend indtil massen er ensartet – hæld det op i nogle fine skåle, og sæt dem på køl natten over (eller nogle timer, hvis du ikke kan vente, hihi). Jeg hakkede lidt nødder (cashew & mandel) og dryssede ovenpå, for at gøre den endnu mere indbydende!

TIP: Jeg har valgt at bruge mørk chokolade med orangesmag i, samt tilsat appelsinskal og saft for at give den et twist. Man kan også bruge chili, eller andre lækre ting! I hvert fald har I hermed grundopskriften, og så kan I lave den til hvilken som helst variant, eller blot nyde den rene chokoladesmag!

Fordele ved denne veganske chokolademousse:
– Den tager 15 minutter at lave
– Den er vegansk
– Den er fyldt med sunde fedtstoffer
– Den er unden tilsat sukker
– Den smager himmelsk
– Den er uden tilsætningsstoffer og ting som er i dem man køber

Se mine andre veganske opskrifter her.