Vegan Rawcake

Sundhed, hvad er det?

img_6115


Jeg har tænkt længe at jeg ville skrive et indlæg om dette emne, da det er noget som fylder utrolig meget i alle menneskers liv. Hvad er sundhed? Jeg ved, at sundhed er et vidt begreb som kan defineres på mange måder, og at det er individuelt fra person til person. Det er vigtigt for mig, at pointere, at dette indlæg er udelukkende baseret på min egen holdning og mig selv, jeg ved godt, at jeg ikke kan tale på andres vegne, og mine holdninger KUN er mine, og at andres holdninger er lige så rigtige og vigtige.

Nogle mennesker synes, at sundhed er at spise rigtigt. Andre synes det er at dyrke sport. Oftest hænger de to ting sammen. Og ja, det er da mega sundt at spise ordenligt og varieret, og have træningen på plads på samme tid, helt sikkert! Jeg har så meget respekt for dem som får trukket sig selv ud på en løbetur, eller ned i fitnesscenteret mange af ugens dage. GID det var mig. Men egentligt er det ikke det jeg ville vinkle dette indlæg på.

Jeg kan personligt også godt lide, at spise sundt og varieret, og jeg har da også en lille bitte mikroskopisk dårlig samvittighed over for mig selv, hvis jeg har ligget og fladet den ud i min seng flere dage i træk. Men jeg går ærligt talt ikke så meget op i ren og sund kost og livsstil så meget som jeg måske bør? Eller, jeg går meget op i at spise vegetarisk og vegansk, men det er af andre årsager. Jeg ser måske bare på sundhed med lidt andre øjne. Jeg kan da godt være sund alligevel. Faktisk elsker jeg de dage hvor jeg har overskud til at lave lækker sund og varieret morgenmad f.eks. men det er altså sjældent! Jeg ved godt at en sund livsstil er vigtig, og at det er med til at forebygge diverse livsstilssygdomme. Og jeg siger ikke, at jeg aldrig tænker over det, og jeg ved godt, at jeg kun kan tale for mig selv lige nu, men jeg tror bare, at jeg er en af dem som vægter livskvalitet højere.

For mig er sundhed, at man er glad helt indefra. For mig hænger sundhed og livskvalitet sammen. Hvis jeg en morgen står op, og har lyst til chips med dip til morgenmad, så er det det jeg spiser, no doubt. Jeg mener, at sundhed først og fremmest skal komme indefra. Hvis du ikke er glad og hviler i dig selv, hvordan kan du så udstråle et sundt ydre? Jeg er udemærket klar over, at man ikke altid kan være i et euforisk stadie af lykke, og det er heller ikke det jeg mener med dette, for sådan har jeg det ikke engang selv. Jeg har været igennem meget skidt, både fysisk og psykisk, som har ført til rigtig mange bekymringer, og nok også en del stress. Men det har også lært mig noget meget vigtigt. De ting som ikke behøver at fylde i ens hovede, de skal bare væk. Jeg ved godt, at det er okay at have lidt stress på engang imellem, så længe man kan se en ende på det, så skal man fokusere på det, ellers kan man komme ind i en dårlig cirkel, og det er det man skal undgå.

Jeg prøver at sige, at det er så vigtigt at hvile i sig selv, og man behøver IKKE at leve op til blandet andet de mange sundheds – og kropsidealer som florerer overalt derude i verden. Det aller aller vigtigste er, at man så vidt muligt kan slappe af indeni, og at man erkender, at man er et menneske, ikke en robot. Jeg siger ikke, at man ikke skal sætte sig mål, og være ambitiøs, for det er jo enormt vigtigt for vores selvrealisering. Men hvor er det dog vigtigt, at have ro på indeni og lytte til sin egen krop. Husk, når kroppen siger fra, så lad der være rødt lys for alt det dit hovede siger til dig du skal!

Jeg går ind for livskalitet. Når du har lyst til at spise flødeskum med flødeskum på, så gør det dog. Når du har lyst til at drikke 5 eller 10 glas vin med dine venner/veninder, hvorfor så lade være? Og når du føler du har lyst til at ligge hjemme hele weekenden og se film og dovne den for sindssygt, hvem skal så forhindre dig? Husk at sig fra når det hele bliver for meget, og lad ikke andre menneskers forventninger til dig styre din verden. Omring dig selv med gode mennesker, tag én dag og ét problem af gangen, du er herre over dit eget liv, sørg nu for, at du om 50-70 år ikke sidder og fortryder, at du har spildt dit liv på dumme bekymringer og begrænsninger.

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vegan Rawcake