Ugens ret #4

Røgfri fremtid

Sponsoreret af Kræftens bekæmpelse og TrygFonden


img_1989


Rygning er noget som fylder rigtig meget hos unge mennesker i dag. Det ved jeg, fordi det fylder meget i min omgangskreds, inklusive mig selv. Når du spørger de fleste unge i dag, så ryger de fordi de forbinder det med noget socialt, og fordi der er en vis hygge over at stå, og ryge en smøg med sine venner og veninder, men spørger du igen, så er der heller ikke en eneste som ikke ville ønske, at de stoppede. Jeg tror på, at langt de fleste mennesker håber på, eller ønsker en røgfri fremtid…

Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at jeg ikke kan nikke genkendende til det sociale i det, derfor har jeg også selv kæmpet med at sige nej til rygning. Men der er for fanden da andre måder at være social på, det ved enhver. Jeg har ikke lyst til at være ryger, jeg synes det er direkte dumt, og det ved jeg med sikkerhed, at alle mine bekendte som ryger, er enig med mig i. Jeg har det seneste halve år gået på en sundhedsuddannelse hvori der i høj grad lægges fokus på årsager til diverse livsstilssygdomme, hvoraf en af de største syndere er rygning. Og med den omfattende viden om hvor usundt rygning er, så vil jeg gerne være med til at sprede budskabet om hvor vigtigt det er, samt hvor meget det kan gavne os selv og andre i sidste ende, at sige nej til rygning. Jeg synes den her kampagne er rigtig god, og vinklet på en interessant måde, vi/de unge er så gode til at sige nej til alt muligt, så derfor burde det at sige nej til rygning slet ikke være så svært.

Der ikke findes én eneste fordel ved at ryge, og der findes uendelige af gode grunde til at sige nej. Så lad os alle hjælpe hinanden, i håbet om en røgfri fremtid, både for os selv, men også vores omgivelser!

I kan læse meget mere om kampagnen lige her.

Videoen ligger også på vores facebookside, og I må meget gerne dele den, så den kan nå ud til så mange som muligt!

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugens ret #4