Jul og nytår på den Dominikanske Republik

Rejsedagbog: Den Dominikanske Republik

fullsizerender-2fullsizerenderskaermbillede-2017-12-26-kl-09-09-05


Nu er det fire dage siden, vi ankom til den Dominikanske Republik i en by som hedder Punta Cana. Flyveturen var lang, og min mor og jeg kom desværre ikke til at sidde sammen på flyet, og det var lidt øv på sådan en lang tur, men sådan er det! Min mor sov det meste af turen, og jeg sad bare og prøvede at fordrive tiden med de film der nu er at vælge imellem på flyet. Da vi endelig var fremme i Punta Cana, blev vi i lufthavnen modtaget af glade dominikanere og spansk musik. Efter vi havde modtaget bagagen, gik vi ud for at finde vores bus til vores hotel, men vi kom desværre ikke med den, for den var allerede kørt, hahaha. Super! Vi kom med en anden i stedet, og det var også fint! Da vi endelig var fremme på hotellet, fik vi at vide at vi skulle bære grønne plastikarmbånd konstant… (OH NO) stemplet som charterturister. Den var vi altså overhovedet ikke med på, så da vi kom op på vores i øvrigt super lækre lejlighed, så tog vi dem af med det samme. Da vi dagen efter var på vej hjem efter en skøn gåtur på stranden, så blev vi stoppet af security på vej ind til hotellet og taget med ind til receptionen, fordi vi ikke bar vores hæslige plastikarmbånd, så de troede at vi prøvede at “snige os ind”. Vi fik så at vide, at vi bare SKULLE gå rundt med armbåndene altid, og fuck hvor er det nedern… Jeg tager det af hver eneste gang jeg er ude af hotellet, jeg gider da ikke at gå og vifte med en neongrøn plastikstribe om håndleddet.

Okay udover alt dette, så er her helt fantastisk smukt. Stranden er så fin, sandet er hvidt, vandet er turkisblåt og der er kokospalmer overalt! Jeg har i hvert fald fået taget en helt masse billeder af de smukke palmer og af stranden generelt, og det er nok også det, I kommer til at se mest af i dette indlæg, hvad billeder angår. Dog glæder jeg mig rigtig meget til at komme ud og opleve noget mere autentisk. Min mor og jeg snakkede om, at vi egentligt er blevet vildt dårlige til det der med at ligge på en stranden dagen lang – vi vil ud og se noget!

Funny story: Da vi gik en tur på stranden, så kom en mand og spurgte os “De donde eres?” Altså, “Hvor er du fra?” og så siger vi at vi er fra Danmark, vi er danskere. Og så får vi svaret “Jeg mener hvilket land?” Så siger vi “Danmark, som i Skandinavien, oppe nord på, i Europa” og så siger han “Hvad? Altså Tyskland? Eller Jugoslavien?” Hahahaha, altså til sidst gav vi op, og det er to gange, det er sket. Så Dominikanere ved altså ikke hvad Danmark er, og de tror stadig er Jugoslavien eksisterer.

I går var det juleaften, og der var en kæmpe buffet her på hotellet, desværre var det meste bare kød, kød og atter kød, så vi sad og spiste brød, kartofler, ris og drak øl til. Men det var også hyggeligt! Vi har varmen, og mere kunne vi ikke bede om. Vi havde en dejlig aften, men måske lidt træls at min Iphone pludseligt begyndte at opføre sig underligt, og begyndte at følge alle mulige mærkelige accounts på instagram, og ikke ville lade mig ændre kode, og bla bla bla – nu virker min Iphone virker ikke længere. Nedern at det sker så tidligt på ferien, kunne det i det mindste ikke være sket dagen vi skulle hjem, eller dagen derefter?? No no, sådan er det bare aldrig. Men pyt skidt! Jeg kan skrive rejsedagbog fra computeren, og låne min mors telefon ellers. Og altså, jeg befinder mig pt. i Caribien, jeg overlever nok uden mobil!

Fortsat dejlige juledage til jer alle!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jul og nytår på den Dominikanske Republik