Giv miljøet en julegave ved at skænke det en tanke

Voodoo, sukkerrørsplantager, kakao og meget mere.

Nu til 2. afsnit af min rejsedagbog. Jeg tror dette bliver et af de lange, haha. Nu har vi været her i over en uge, og vi er helt nede i gear, vi nyder at kunne tage tingene i snegletempo. Læs med under billederne.


img_0771fullsizerender-5img_0862img_0845img_0840img_0853img_0908 img_0918 img_0914


Vi var i torsdags ude og besøge en familie som har den mest fantastiske have, eller hvad jeg personligt vil kalde ”tropisk skov”, de har kakao, kaffe- og vaniljetræer, kokos, banan, og papayapalmer og meget meget mere, det var som en drøm, og et sted jeg ville elske at bo. De laver selv kakao, te og kaffe. Og vi fik lov til at smage deres helt egen kakao-te, hvilket smagte helt fantastisk, vi fik også lækre smagsprøver på deres frugter, og jeg tror aldrig jeg har fået så god en banan som jeg gjorde der, det er vildt så stor forskel der er på de bananer man køber i Netto, og så den bananer der er plukket direkte fra palmen, helt solmodne og søde. Udover lækker kaffe og kakao, gik der både hund og høns frit rundt, hvilket er så fedt at se, generelt løber alle hunde her frit rundt (som i så mange andre tropiske lande) og de ser tilfredse ud, og det gør mig altså vildt glad at se. Vi købte noget af deres helt rå kakao med hjem. Jeg synes det er vigtigt at støtte de lokale, og hvem vil ikke gerne have helt friskt og råt kakao med hjem til at bage med? Jeg vil i hvert fald!

Senere var vi inde og besøge det lokale marked i Higüey, hvor kun dominikanerne handler ind. Gaderne var små, farverne var mange, og det var den fedeste stemning at opleve. I kan måske fornemme det lidt på billederne! Der var frisk frugt, og grøntsager i alle regnbuens farver overalt! Det eneste jeg ikke var fan af var, at der hang kød ned overalt, og når jeg siger kød, så mener jeg HELE dyr…. Men ja, sådan er det jo.

Efter en vildt lang bustur på en vej, som ikke var en rigtig vej, men en slags sti igennem flere hektar sukkerrørsmarker, kunne vi se alle de hårdtarbejdende mænd som sveder en HEL DAG for cirka 2-5 dollars for. Vi stoppede, og jeg steg ud af bussen, en mand som gnaskede i et sukkerrør kom gående imod mig, han skar et stykke af til mig, og jeg fik lov at smage på det. Det var sødt, og sejt at tygge i. Jeg fik et billede af ham (som I kan se) og han er også med i min kommende vlog! Han var rigtig venlig, og det gør mig ked af det, at de lever så fattigt, og at de er tvunget til at arbejde som maskiner resten af deres liv, for at kunne overleve.

Noget at det vildeste jeg indtil videre har oplevet på den her rejse, er voodoo. Det er rent afrikansk, selvom vi befinder os i Mellemamerika, og jeg har aldrig set noget lignende. Jeg kan faktisk ikke rigtigt beskrive det, det skal opleves med egne øjne. Vi kom ind til en Shaman, og han besidder nogle specielle evner, dvs., han kan komme ind i en trance, og når han er det, så kan han ikke føle smerte, han kan ikke bløde. Og det var så vildt at se med egne øjne, han legede med ilden, og med et sværd som skulle stikkes i maven på ham – derudover dansede de en vild dans med ilden imens de spillede trommer og sang. Jeg har fanget noget af det på film, så det kommer I også til at kunne se i vloggen!

Og hvis I undrer jer over hvorfor alle dominikanere er sorte, når de oprindeligt ”burde” være latinamerikanske af udseende (noget jeg tænkte over, da jeg kom hertil) så er det jo fordi de er hentet hertil fra Afrika, efter Spaniens kolonisering af landet hvor de fungerede som sukkerleverandør til både Spanien og Frankrig. Det oprindelige folk herfra hed Taino-indianere, og mange af dem døde grundet sygdom, og da der ikke var mange mennesker tilbage, så var der jo ikke flere til at gøre det hårde arbejde i sukkerørsplantagerne, så spanierne hentede folk fra Afrika for at bruge dem som slaver. Og den dag i dag bor der ikke én eneste oprindelig her på den Dominikanske Republik. Frankrig overtog den anden halvdel af denne ø, som i dag hedder Haiti. Det er en trist historie, og jeg bliver ked af det når jeg hører sådan noget. Dog er de oprindelige dominikanere heller ikke uddøde, taíno-folket eksisterer stadig, der er bare ikke mange tilbage. De bor på en ø som hedder Dominica, som er ret primitiv – og jeg kunne godt tænke mig at besøge den!

I forgårs var vi på besøg i hovedstaden Santo Domingo, det var en lang tur derind og tilbage, men helt sikkert det værd. Vi var blandt andet på Diego Paladset (Columbus søns palads), og inde i et katedral hvor det siges, at selve Columbus ligger begravet. Der er virkelig meget historie tilknyttet den Dominikanske Republik, og det er så spændende!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Giv miljøet en julegave ved at skænke det en tanke