AARHUSTUR // VLOG

Opdatering på vores familiesammenføring

img_0188 img_5544


Jeg har endelig fået taget mig sammen til at skrive lidt om hvad der er sket og ellers forgår i mht.  familiesammenføringen. Jeg må ærligt indrømme, at det tager meget af min energi, og jeg magter virkelig ikke så meget i min hverdag, andet end at tage mig af mine børn.

Men nu skal I høre, det sidste som I nok ved er, at jeg jo fik fat i en advokat fra København, som skulle hjælpe os med vores sag og alt det her, og jeg tror virkelig, at vi fik for store forhåbninger til det hele, og faktisk også en garanti fra hans (advokatens) side om, at min mand Tajfun ikke skulle forlade landet denne gang og alt muligt. Det endte så ud i, at han alligevel skulle forlade landet, og her sidder jeg så helt alene med to børn, og en mand i Kosovo som føler hans luftrør er ved at lukke fuldstændig ned,  fordi han har måtte efterlade sin kone og børn!

Alt det her har stået på alt for længe, og jeg ved virkelig ikke hvonår udlændingestyrelsen har tænkt sig at give op? For det er godt nok for langt ude at nægte familiesammenføring, pga. en modtagelse af en ydelse for så mange år siden. Man burde da kunne se igennem fingrene for noget så lille som DETTE, og ikke det de allerede ser igennem fingrene med, som på ingen måder hverken gavner staten eller de par der ellers opnår familiesammenføring, enten imens de er på bistand/kontanthjælp eller snyder sig frem til, at de fejler det ene efter det andet, men alligevel kan en milion ting trods de forhindringer de ellers ville have, grundet de “diagnoser”. Ren og skær bullshit! Jeg har mit job, og skulle jeg miste det (Hvilket ”aldrig” vil ske, jeg har nemlig verdens bedste arbejdsplads) så vil jeg alligevel ryge på dagpenge, altså akassen som JEG SELV har betalt for, så jeg en dag kan, HVIS det er nødvendigt, få løn fra, det vil jo sige, at jeg aldrig vil ryge ind på systemet, for at modtage det lort igen (kontanthjælp) og ikke mindst så har min arbejdsplads endda plads til at Tajfun kan starte der så snart han må.. Jeg synes det er røv ærgeligt, og jeg er sikkert ikke den eneste.

Nå men, nu må vi se hvad der ellers kommer til at ske, de afviste vores ansøgning for snart en måned siden.. de vil have, at Tajfun skal tage til Kosovo og søge derfra? Og set udefra så er det jo kun for at han ikke kan blive ved os, imens de behandler vores sag? For hvis man søger familiesammenføring mens man er i Danmark, så bortfalder visum, og så har man faktisk lov til at blive i landet indtil ansøgningen er færdigbehandlet. Men de tænker, at det er bedst han bliver i Kosovo. Jeg ved godt, at der er regler og love der skal overholdes og alt det, men hvis de kan se gennem fingrene med andre ting som faktisk har en ret stor betydning, så synes jeg virkelig også de kan her! For det går ikke kun ud over os to, men faktisk ud over børnene… forstil jer, at man ikke kan få lov til at få det bånd, som man skal have til sine børn. Det er så forfærdeligt og forkert i mine øjne. Det er så fustrerende!

Det var hvad jeg kunne fortælle om denne gang. Jeg havde ellers håbet lidt på, at jeg kunne komme med en god nyhed, og afslutte dette kapitel i mit liv, men sådan er det desværre ikke denne gang.

God weekend til jer alle <3

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

AARHUSTUR // VLOG