Budgetvenlige forårsfavoritter

Opdatering og sandheden på bordet


Jeg har været væk fra bloggen rigtig rigtig længe, og på den tid er der sket mange ting.

Det værste må være, at jeg ikke ved hvor jeg skal starte henne? Forestil dig.. du står midt i et lyskryds, og der kommer fuld fart mod dig fra alle fire veje. Forestil dig alt det rod som du har, og som kun du kan rydde op i, det er mit liv for tiden. Jeg aner ikke hvordan jeg skal gøre det. Derfor bestilte jeg en spontan to ugers ferie langt fra Aalborg, sammen med min mor, hvor jeg befinder mig nu.

Jeg kunne mærke jeg havde brug for at komme væk, jeg havde brug for at sove uden at stå op om natten pga. bekymringer, for så at falde i søvn igen grædende… Jeg føler mig frustreret og træt i både hovedet og kroppen, jeg har brug for ro og for at kunne mærke min krop og mig selv igen.

 

Siden sidst I har hørt fra mig….

 

….. er der sket det, at jeg meldte mig til HF fjernundervisning, fordi jeg simpelthen var nødt til at få en uddannelse. Mest af alt for at have noget at kunne falde tilbage på. Jeg arbejder med rengøring i et firma, et firma jeg har arbejdet for i 5 år, som jeg har elsket at være en del af. Jeg har for 3 år siden af en tidligere servicechef derfra fået den besked, at så snart tiden var inde til det så ville jeg få en stilling som serviceleder, jeg har det rigtig godt med alle i firmaet, både dem på kontoret og medarbejderne. Det er jeg rigtig glad for! Jeg vælger så at vente på den her stilling, og i mellemtiden arbejder jeg for firmaet, og jeg arbejder langt mere end nødvendigt, faktisk som var det mit eget, jeg sørger for medarbejderne har det godt ved at hele tiden videregive de vigtige informationer, og meddelelser til dem på kontoret (med deres tilladelse selvfølgelig). Kort sagt jeg arbejdede mere end nødvendigt, og fungerede egentligt som langt mere end en blot en rengøringsassistent i firmaet. Der sker så det, at der kommer en ny servicechef, hvorfor aner jeg ikke. Men en ting jeg kan sige er, at det kunne mærkes både på medarbejderne, men også på mange andre måder (den dårlige måde). Mange af medarbejderne er utilfredse og kede af det, en af dem har tilmed grædt rigtig meget.

Nok om det, jeg venter jo på den her stilling. Og imens jeg venter opfodrer mine kollegaer mig til at videregive nogle ting til ledelsen. Derfor vælger at arrangere et møde i stedet, og alt gik fint. Jeg får så at vide, at jeg kan komme på en prøveperiode på 3 måneder som serviceleder, og selvfølgelig takker jeg ja til det, fordi jeg VED jeg kan, og at jeg rigtig gerne vil.
Der går lidt tid og jeg kan mærke jeg er oppe på godt og vel 37 timer næsten, oveni det studerede jeg 4 fag og har altså to børn oveni. Jeg prøver og snuse mig lidt omkring, for at finde ud af hvor stor chancen er for, at jeg får den her stilling således jeg kunne droppe ud. Så hvad skulle jeg gøre? Lægge alt min energi i jobbet, eller fokusere på mine lektier og mine børn? Jeg får af vide at alt er rigtig godt, og jeg skal bare fortsætte med det gode arbejde, en ting vi lige skulle følge op på var min kommunikation med kunderne, fair nok. eJg havde ikke haft kontakt med kunderne på samme måde før, som jeg nu skulle have som leder, så det forstod jeg godt. Aftalen blev, at jeg kører en uge alene, og en uge med chefen som ejer firmaet, så jeg kunne lære alt det vigtige.

Første uge gik, og derefter anden uge, og ingen kom med mig? Jeg havde på det tidspunkt ikke alene fået et okay godt forhold til mine kunder, men faktisk også solgt rengøring og andre ting. Jeg bliver så ringet op af min chef, og bliver tilbudt et måltid mad, for så derefter at få nyheden om, at jeg ikke er klar endnu, men at jeg bare skulle kæmpe en masse for at bevise, at jeg er den rette til stillingen. Så jeg siger okay til at kæmpe, for jeg havde mistet mine studier, og sat et mål i mit hovede om at jeg skal gøre alt hvad jeg kan for den her stilling. Men øh nej, jeg får så et andet opkald to dage efter eller tre, og får at vide, at det faktisk allerede er blevet bestemt at jeg ikke skal have lederstillingen. Men det havde INTET med mig at gøre, det var en beslutning der var taget på baggrund af økonomiske problemer. Jeg tænker bare SERIØST? Har jeg i alle de 5 år arbejdet min røv ud, passet på et firma som var det mit, ladet 5 år af min datters opvækst gå forbi mig ved at hun er blevet passet af sin far og mine forældre, og kun set hende meeeeeeget lidt pga. arbejde? Hell no, jeg føler mig som en kæmpe idiot. Jeg føler min arbejdskraft er blevet misbrugt på det groveste, uden nogen form for respekt og taknemlighed. Jeg føler faktisk, at jeg har bevist mere end rigeligt, og nå ja, jeg fik en besked der lød sådan her, ‘‘vi vil rigtig gerne du bliver i firmaet, for vi kunne godt tænke os, at du bliver serviceleder senere hen når der er råd til det”?…. Ellers tak, jeg er gået glip af min datters opvækst nok, det kommer aldrig til at ske.

Find mig timer der ligger mellem 8.00 – 15/16.oo – så er jeg klar, ingen aftenvagter ingen weekendvagter til mig længere.

Lige nu er jeg i Kosovo. Jeg har ikke styr på tingene derhjemme, så jeg har absolut ingen anelse om hvad der kommer til at ske fremover.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Budgetvenlige forårsfavoritter