Gråternede bukser

Mit 2018

Mit 2018

2018 recap


Nu er det blevet tid til en lille 2018 recap for at opsummere det gode 2018.

Året startede ud på den Dominikanske Republik hvor min mor og jeg fejrede både jul og nytår. I sommers begyndte jeg en detailhandelsuddanelse, og efter et veloverstået grundforløb gik jeg på sommerferie og nød en af de varmeste og mest magiske somre nogensinde. Hver dag bestod af sol, hygge, grill, øl og fantastisk selskab. Sommeren bød også på mange spændende ture rundt i Nordjylland, og naturligvis aldrig uden kameraet i tasken.

2018 var også året hvor jeg for første gang begyndte at lave betalte instagramsamarbejder, hvilket har været et stort skridt fremad for mig. Mine ambitioner for instagram og influencing er store, så det er et kæmpe klap på skulderen, at nogle synes ens content er godt nok til, at de vil betale for indhold på ens platform.

I juli måned flyttede Nderim og jeg ind til vores nye lejlighed, og vi er stadig helt vildt glade for at bo her. Efter stor efterspørgsel, så lover jeg at der snart kommer en house-tour på youtubekanalen!

Til august rejste jeg til Korfu sammen med aller dejligste veninde Sofie. Vi lejede en bil og kørte øen tyndt. Vi tog en masse billeder, og fodrede flere katte og hunde end I kan forestille jer. Vi havde den perfekte ferie, som bestod af lige dele afslapning og oplevelser. Korfu har min største anbefaling hvis man ønsker lidt af det hele!

Efteråret bestod af en fuldstændig unik tur til Palæstina. Vi havde længe talt om rejsemålet, og fik bestilt flybilletter i god tid. Vi rejste på egen hånd, og boede i hhv. Ramallah, Jerusalem og Betlehem. Vi besøgte derudover Det Døde Hav, Jericho, Hebron og mange unikke og fantastiske steder. Alt i alt en tur og et minde som jeg ikke vil bytte for noget i verden.

Tidsrummet fra efteråret og til nu er blevet brugt på at arbejde og blogge. Der skulle nemlig spares op til en rejse i februar til Sri Lanka, som jeg glæder mig helt vildt til. Nytårsaften blev tilbragt sammen med skønne venner, og jeg kan afsløre, at der også kommer en nytårs-VLOG op i løbet af denne uge.

Udover at jeg har oplevet nogle spændende steder i verden, så har jeg også udviklet mine interesserer og evner indenfor fotografering. Jeg har brugt en masse penge på nye og bedre objektiver, hvilket helt klart har forbedret kvaliteten af mine billeder. Jeg elsker at stå bag et kamera mere end noget andet, og jeg kan slet ikke vente med at vise jer en masse spændende og lækkert indhold i 2019.

Så jeg ser tilbage på 2018 med et kæmpe smil på læben. Det har på alle mulige måder været fantastisk!

Det kan også være, at nogle af jer derude har haft et hårdt eller udfordrende år. Og til jer som har haft det hårdt, uanset årsagen, så vil jeg bare sige, at jeg håber I får et lykkebringende 2019. Fyldt med smil og glæde!

Sidst men ikke mindst, så vil jeg lige sige, at jeg synes nytårsfortsætter er en glimrende anledning til at sætte sig selv nye mål for fremtiden. Et af mine mål er, at jeg vil lave flere videoer til youtube. Jeg vil bruge endnu mere energi og tid på fotografi. Derudover vil jeg øve mig i at meditere, og dagligt huske mig selv på at værdsætte de små ting i livet. Et positivt og taknemmeligt mindset kan gøre underværker for dig selv og dine omgivelser!

Godt nytår, og tusind tak til alle jer der læser med derude ♡

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gråternede bukser