Min foretrukne hårpleje

Vil du starte en blog? 5 gode tips!

6e2b01b2-338f-41a5-9d91-146d68482fa0


Hvordan skriver man en blog? Jeg kan tydeligt huske hvor lang tid jeg brugte på at gøre tanke til handling mht. at starte med at skrive en blog. Der var rigtig mange overvejelser med: Hvad vil folk tænke? Hvad skal jeg skrive om? Gider folk overhovedet læse med? osv. osv. Det som egentligt fyldte mest, var nok det der med hvad andre ville tænke om at man starter en blog, hvilket faktisk begrænsede mig i mange år. Og det er jo egentligt bare dumt – hvis bare jeg var startede flere år tilbage, så kunne det jo være, at jeg var kommet længere med bloggen, end jeg er den dag i dag.

MEN når det så er sagt, så kom jeg heldigvis i gang (bedre sent end aldrig) og som mange af jer måske i forvejen ved, så er jeg mega glad for, at jeg lagde tankerne om hvad andre ville tænke på hylden, og bare fokuserede på min ide om den her blog. Jeg havde slet slet ikke turde håbe på, at jeg/vi ville komme så langt med den, på blot to år. Jeg er vildt taknemlig for det, og taknemlig for alle de mennesker jeg har mødt på vejen i den her proces!

Okay, nu til hvad dette indlæg i virkeligheden skal handle om! Jeg har udformet nogle gode tips til dig, som overvejer at opstarte din egen blog. Det er altid rart med gode råd til at starte med, da man lige skal lære hele blogverdenen at kende, og det kan godt tage noget tid – hvis jeg selv skal sige det.

  1. Find ud af hvilken slags blog du vil have?

    Skal det være en madblog, modeblog, rejseblog, livsstilsblog eller noget helt andet? Livsstilblogs er ret brede, og det giver en friheden til at skrive om hvad end man har lyst til, og der kræver det, at man kan dele ud af det personlige, for når man ikke kører et bestemt emne på bloggen, og folk skal have lyst til at komme tilbage, så skal det jo være fordi de finder DIG som person interessant. Derimod vil eksempelvis en vegansk madblog rette sig til mennesker som er interessede i veganske opskrifter, og vil derfor læse bloggen fordi de ved, at man der kan finde gode veganske opskrifter, ikke fordi de er interesserede i at vide hvilke julegaveønsker du har i år.

  2. Skal din blog være personlig, så husk:

    At når du deler ud af personlige historier, tanker og oplevelser så kan alle læse det (no shit), men altså, du ved ikke hvem der sidder på den anden side af skærmen. Så vær varsom med de detaljer du deler ud af, og hvis ikke du er klar på, at folk du ikke kender, kommer hen og spørger ind til hvordan det går med din graviditet (reference til Lena) så skal du ikke blogge personligt, da du vil føle dig nøgen, når folk du ikke kender ved ting om dig, og det kan godt være svært at sætte sig ind i, før man har prøvet det.

    Lena og jeg kan godt lide at dele personlige historier, da vil føler at det opbygger loyalitet til vores læsere, og vi blogger om livsstil, så vores blog er generelt et personligt space hvor folk kan læse om hvad end de har lyst til, om det så er om en tur til københavn, en opskrift på chokoladeboller eller noget tredje. Dog er det naturligvis ikke alt vi deler – for mig er der en grænse, måske en dag jeg bliver bedre til at dele “helt ind til benet” – personlige historier, men så skal jeg tænke det rigtig godt igennem inden.

  3. I opstarten af bloggen, så hav nogle indlæg klar, så der er lidt forskelligt for folk at kigge på.

    Tænk også gerne over designet på bloggen, hvordan kan du få det til at se harmonisk ud. Lyse eller mørke farver? Vi har en sidebar på bloggen, så nye læsere altid hurtigt kan få en kort beskrivelse om hvem vi er. Og det kan jeg varmt anbefale, da jeg også selv, når jeg læser blogs, foretrækker at der står et par linjer om personen bag bloggen.

    Husk også, at kvalitet frem for kvantitet er totalt vigtigt. Selvfølgelig er det godt at poste indlæg ofte, men indholdet skal altså også være noget ved – vi har førhen postet indlæg næsten hver dag, men det betød også, at der blev gået lidt på kompromis med indholdet, da man altså ikke hver eneste dag har tid til at skrive uddybende indlæg, eller gode personlige historier. Et godt indlæg tager tid, hvis jeg selv skal sige det. Jeg kan godt have et indlæg som kladde i 2-4 uger, før det bliver offentliggjort.

  4. Billeder er alt! Spørgsmål: Hvordan vil du først og fremmest fange dine læsere?

    Svaret er: GODE BILLEDER. Det kan altså godt betale sig at sætte ekstra tid af til at få taget nogle gode billeder i god kvalitet til dine indlæg. Selvfølgelig har titlen på indlægget også meget at sige i forhold om folk klikker ind på det, men billeder er lige så vigtige. Og det kender man jo godt fra sig selv, (gode) billeder fanger. Jeg kan godt anbefale at investere i et godt kamera. Jeg ved godt at Iphones tager udmærkede billeder, men når man læser blogindlæg fra computere, så forstørres billederne jo, og så er det tydeligt at vurdere billedernes kvalitet – og det er efter min mening ikke imponerende med Iphonebilleder.

  5. Hvad vil du selv gerne læse om hos andre bloggere?

    Det som DU finder interessant at læse om hos andre, det skal du selv skrive om. Hvis du sommetider er løbet tør for inspiration til hvad du skal skrive, så tænk “Hvad gad jeg egentligt godt, at en hvis blogger delte ud af” og prøv i stedet at del ud af det selv. Det som du selv finder spændende at læse, synes dine læsere med garanti også er spændende. Så prøv at gå ind i “læserrollen” og lad som om det er dig selv der skal sidde og læse blog. Hvad synes du er underholdende eller interessant? Og hvad synes du er kedeligt?

Jeg håber I kunne bruge disse tips og råd til noget! Kommenter endelig hvis du enten har spørgsmål, eller andre gode punkter som kan tilføjes!

Hvis I har lyst kan I også læse et af mine lidt ældre indlæg fra i sommers, hvori jeg har skrevet lidt om hvorfor jeg blogger. Læs med her.

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min foretrukne hårpleje