Rejsedagbog: Den Dominikanske Republik

Giv miljøet en julegave ved at skænke det en tanke

… Og gør tanke til handling!


elektronisk-affalf-indlaeg


Først og fremmest, glædelig jul til alle jer derude, jeg håber I har haft en helt fantastisk aften, samt at I fortsat har nogle skønne juledage! Dette indlæg skal handle om at have en miljøbevidst tankegang med sig hele tiden. Også i julen. Dette er noget som jeg går rigtig meget op i, og som jeg håber I vil læse med et åbent sind.

I juletiden regner der med gaver – og hvis ikke du selv har, så kender du sikkert nogle som har fået et eller andet elektronisk device i julegave. F.eks. en ny Iphone, Ipad, kamera etc., men hvad sker der så, når vores gamle elektronik bliver erstattet? Det bliver nemlig oftest smidt væk, og jeg synes det er SÅ ærgerligt. Faktisk er det sådan at der hvert år bliver smidt 50 millioner tons eletronikskrot i SKRALDESPANDEN (WHAT). Og og og, kun 10-15% af de her 50 millioner tons bliver genbrugt. Det er jo helt absurd. I gennemsnit smider hver dansker 24 kilo elektronisk affald ud på årsbasis, og det forarger mig virkelig meget, jeg har slet ikke ord for det. Det er sindssygt giftigt, både for naturen, men også for os mennesker. Og når affaldet så bliver brændt, så skabes der yderligere giftige stoffer, som er nogle af de mest giftige i verden. Det er ikke svært at undgå at smide elektronisk affald ud – det er bare at LADE VÆRE. Jeg plejer at sælge mit gamle elektronik, når jeg køber en ny telefon, computer etc. og selv hvis det ikke længere virker, så er der altså altid nogle som er interesserede i delene deri. Og det er jo altid dejligt at tjene en skilling på de ting man ikke længere kan bruge. Og ellers smid det til genbrug, en Iphone indeholder f.eks. mange værdifulde stoffer som kan bruges til produktionen af nye Iphones. Så selvom dit device ikke længere fungerer, så er tingene den er lavet af stadig til nytte – lad det endelig ikke gå til spilde!

Fact: Hvis du f.eks. smider en gammel printer til genbrug, så sparer du miljøet for 28 liter benzin, 59 plastikflasker, 270 øldåser, samtidigt med at du redder 2 træer!

Jeg kan ikke forstå, hvorfor så mange mennesker smider elektronisk affald ud, jeg vil da påstå at de fleste godt ved, at det er totalt miljøskadeligt. I tilfælde af at folk ikke er klar over det, så synes jeg det er vigtigt at skabe mere opmærksomhed derom, så hvis I har lyst, så må I meget gerne dele mit indlæg.

Hvad gør I med jeres elektroniske affald? Smid gerne en kommentar!

Mit budskab med dette indlæg er… Gør miljøet en tjeneste og genbrug elektronik, vores jord holder ikke meget længere, hvis vi bliver ved med at behandle den som en skraldespand!

Tjek nedenstående ud for fakta og inspiration!
Genbrugsguide

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rejsedagbog: Den Dominikanske Republik