barselslivet #4

Få det bedste ud af din dag!

img_9650


Jeg tror ærligt talt, at alle kender til det der med, at være lidt træt, mat, uoplagt og tilbøjelig til at lade negativiteten styre en. Det kan være man har fået det forkerte ben ud af sengen, at man er træt af et eller andet, eller at man bare en en træls dag. Og når først man er en smule irriteret, så skal der ikke meget til før alt og alle situationer bare bliver konverteret til negativitet i hjernen. Heldigvis er der noget man kan gøre for at afhjælpe dette, eller faktisk undgå det helt, jeg har i hvert fald nogle personlige råd, som jeg hjulpet mig rigtig meget til en mere positiv hverdag.

Om morgenen når jeg står op, eller, PRØVER at stå op, så er min første tanke “orker ikke” men dernæst er min tanke “jo du gør, for du SKAL” og så står jeg op og prøver at komme lidt op i gear ved at få gang i kroppen, og så bliver man altså lidt friskere og gladere, og morgenen er den første del af hele dagen, så sørg for at gør den god. Drik en kop kaffe, spis noget lækkert, sæt musik på eller hvad end du kan lide at lave om morgenen – så er der allerede lagt en god bund til resten af dagen.

Men det var jo bare starten? Husk også på dette når du forlader din matrikel:

Lad være med at lade andre menneskerne negativitet påvirke dig – og det kan sommetider godt være svært at abstrahere fra, men det ER muligt, og så snart du kan det, så er du godt på vej til en gladere hverdag. Når folk siger de er trætte af et eller andet, så du kan vælge at sige noget i retning af …”men det er da dejligt, at solen skinner i dag” anything, u name it! Uanset hvor nedern en dag er, så vil der altså altid være noget positivt som man kan vælge at fokusere på. Og hvis du kommer med positive bemærkninger og energi, så smitter det højst sandsynligt af på de mennesker du omgås! Win win!

Nu til noget jeg selv engang har været utrolig dårlig til – lad nu være med at græde over spildt mælk, helt seriøst, det er det dummeste man kan gøre. Sket er sket, man kan IKKE ændre på det, men man kan derimod vælge at tage tingene med en smil i stedet for, så er du også meget rarere at være sammen med, eller du kan fortsætte dagen med at være sur og tvær, og så gør man egentligt bare det hele meget værre i sidste ende. For eksempel da Lena og jeg og en anden bil stødte sammen på en parkeringsplads, så blev der lige totaltskadet en bil, øv bøv hva? Det er hvad der kan ske, ingen kom til skade, og bilen kan laves, så kørte vi hjem og bekymrede os ikke mere over det. Jeg kunne have valgt at sætte mig ned og tude over det, men hvad hjælper det på? Det skruer i hvert fald ikke tiden tilbage, så hvorfor skulle jeg ødelægge resten af min dag på at bekymre mig om det? Det har jeg slet slet ikke tid eller energi til, og det burde ingen have. Brug først dine bekymringer når det virkelig er nødvendigt, og næste gang der sker noget vildt træls for dig, f.eks. hvis du får en p-bøde, så prøv at grin af det i stedet for, det gør det meget sjovere og bedre at komme igennem dagen hvis man ikke stresser og bekymrer sig over ting som alligevel er ude af ens hænder.

Fortsat god og glad tirsdag aften til jer alle sammen <3

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

barselslivet #4