Sri Lanka Vlog #1

En af de smukkeste togrejser i verden

Fra Kandy til Ella


I forgårs var sidste dag i Kandy, og første i Ella. Vi havde valgt at tage toget, da udsigten på turen er fænomenal, og på listen over en af verdens smukkeste togture. Men, vi fik at vide, at alle billetter fra Kandy til Ella var udsolgt. Derfor kørte vi til Nuwara Eliya, og hoppede på toget derfra til Kandy. Billetterne kostede kun 6,- pr. person, og det var en tur på 3 1/2 time.

Vi ventede på toget i godt 2,5 time, da vi var der i god tid, og at det tilmed var 1,5 time forsinket. Vi faldt i snak med et ægtepar fra Canada, og deres guide. Han fortalte os, at hvis ikke vi havde reserveret plads i toget, så var der næsten ingen chance for, at vi ville komme med. Det var fredag, så det var en stor rejsedag, ikke kun for turister, men også alle de lokale.

Da toget endelig kom, dannede der sig en kæmpe kø af mennesker. Folk pressede sig op imod indgangen, og de stakkels mennesker inde i toget kunne ikke engang komme ud. Vi var de første der kom hen til toget, men endte alligevel men at vente længst. Folk skubbede sig aggressivt ind foran os. Min mor kom ind før mig, og jeg fik at vide af togføreren, at jeg ikke kunne komme med da de var fyldt. Da han var gået smuttede jeg alligevel lige ind, og kunne knapt nok være der.

Vi fik ikke nogen siddeplads, men ståplads lige ved den åbne udgang, hvilket viste sig at være den bedste plads i hele toget! Derfra kunne vi sidde med benene ude, og betragte den mest betagende udsigt jeg i mit liv har oplevet. Skyerne lå lavt, og der var meget tåget. Det var simpelthen så eventyrligt.


Gode råd til dig der overvejer denne togrejse:

– Reserver plads på forhånd, evt. en måned inden, hvis det er muligt.
– Rejs ikke på en fredag, det er næsten umuligt. Toget er proppet til randen. Derudover rejser de lokale meget den dag, og skal have lov til at sidde i fred og ro i toget, uden tusindvis af turister der fylder det hele.
– Hav noget med du kan sidde på, du er ikke garanteret en plads, hvis ikke du har reserveret forud.
– Hvis muligt, så hold dig tæt til udgangene, der får du den aller bedste udsigt.


Har du set min første rejse-vlog fra Sri Lanka? Hvis ikke så tag et kig her!

2 kommentarer

  • Philip

    Lyder lækkert med udsigten og turen. Kunne godt have brugt endnu flere billeder til inspiration:-)Også fedt at du opfordrer folk til at tage toget i stedet for fly, der forurener så meget. Har selv lavet en guide til en mere miljørigtig ferie her: https://interrailguide.dk/5-tips-til-en-klimavenlig-ferie/ Håber folk kan blive insp. til lidt mere togkørsel:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Dejligt du kan lide indlægget! Du har ret, der kunne godt have været flere billeder inkluderet! Dejligt du har lavet en guide til klimavenlig ferie, det skal der mere af! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sri Lanka Vlog #1