Det endelige svar på familiesammenføringen

Det endelige svar på familiesammenføringen


Jeg har tidligere skrevet, at næste gang jeg skriver om vores familiesammenføringssag, så håbede jeg inderligt at jeg havde gode nyheder til jer… Og ved I hvad? Det har jeg altså!

De her sidste par dage har været så fantastiske. Jeg har følt mig så fri og så lettet som aldrig før.

Tajfun har nemlig fået opholdstilladelse, og han kan nu arbejde og leve et normalt liv uden skræk for at skulle blive udvist og forlade os! Vi fik den her dejlige nyhed i onsdags, og jeg har bare villet nye dagene, så jeg har ikke rigtigt tænkt over at skrive om det. Jeg har også været væk i godt stykke tid, mest fordi jeg ikke har følt mig helt okay, jeg har været meget provokeret af min angst. Tirsdag aften fik jeg det værste anfald. Så slemt at jeg følte jeg blev kvalt, mit hjerte gallopperede bare afsted med 500 km/t (sådan føltes det).

Men nu er jeg så lettet og så glad, og jeg kan bare mærke jeg har mere ro i kroppen nu end for få dage siden, det er så vildt at tænke på. Den her følelse har jeg længes efter i RIGTIG lang tid. 5 år og nogle måneder er virkelig heller ikke ingenting, det er meget længe, og jeg aner ikke hvordan vi har kunne holde ud? Folk siger, at man kommer til at glemme de 5 år – det tror jeg seriøst ikke på at man kan.

Det er for mig en del af et kapitel i vores liv, som har styrket os, testet os på mange forskellige måder. Både som par, men også som forældre til en pige på nu 7 år. Jeg håber bare ikke det har sat sine spor hos hende på en negativ måde, det er nemlig noget jeg har frygtet rigtig meget. Men igen, så tror jeg også det har været vigtigt for hende, at vi har snakket åbent om alting der forgik omkring hende angående hendes far. På samme tid har jeg sørget for at holde hende beskæftiget diverse aktiviteter såsom gymnastik, legeaftaler, familie og udflugter.

Men vi er på rette spor nu, og vi kan nu komme fremad og omsider få bygget det liv op sammen, som vi i så mange år har ønsket os!

Læs mine forrige indlæg om vores kamp om familiesammenføring her:

Angst, hårtab og familiesammenføring

Noget som gøre mig ulykkelig: Tanker om familiesammenføring

Opdatering på vores familiesammenføring

Update – familiesammenføring, indbrud og nytår

Sanzi Beauty øjenbrynserum: Virker det?

reklame | indlægget indeholder reklamelinks


Jeg ved ikke om nogle af jer kan huske det. Men for et halvt års tid siden testede jeg Sanzi Beauty vippeserum (link til indlæg her) med det resultat at jeg blev ret afhængig af deres serum. Senere hen opdagede jeg så, at de tilmed havde lanceret en øjenbrynserum, og en conditioner serum til både bryn og vipper. Jeg tænkte med det samme, at jeg skulle prøve det af! Tænk hvis jeg kunne finde en øjenbrynsserum som rent faktisk virker!?

Jeg har altid haft et hak nederst i mit højre bryn, og jeg har været enormt træt af det, i så lang tid. Jeg er ret sikker på, at det er kommet af overplukning – det er bare så træls, at hårene ikke gror ud nogle steder igen. Men, nu ville jeg altså lige give den her serum en chance, selvom jeg egentligt var skeptisk eftersom intet andet har virket.

Sådan har jeg gjort: Hver eneste aften de sidste 14-16 uger har jeg på afrenset hud påført øjenbrynsserum, og nu ville det jo være ideelt, hvis jeg havde både før og efterbillede at vise jer, men som nogle af jer måske ved, så kortsluttede min elskede mac efter en omgang væske, så førbilledet er desværre ikke til at støve op. Dog fandt jeg to gamle snapchatbilleder, hvorpå man kan ane det hak jeg har i brynet. Hakket forsvandt, små fine nye hår voksede ud, og jeg havde faktisk ret svært ved at forstå det. Tænk sig, at den serum kan føre til vækst af nye hår. Det er for vildt!


Førbillede


I kan nok godt se hakket, det er ret tydeligt, og jeg lægger altid mærke til det som noget af det første når jeg lægger make-up.


Efterbillede


Link til øjenbrynsserum her

De her fantastiske vippe- og brynprodukter har mine varmeste anbefalinger. Jeg vil forsat købe og bruge dem fast som en del af min aftenrutine. Jeg skal faktisk have bestilt en ny brynserum hjem, da jeg har været løbet tør i 3 måneders tid nu (PANIK) ej, jeg så glad for, at jeg har fundet et produkt som virker. Man skal naturligvis bare huske at holde det ved lige, og væbne sig med tålmodighed. Jeg oplevede først det fulde resultat efter 3-4 måneder, men det var uden tvivl ventetiden værd!

I får 15% rabat på alt hos Sanzi Beauty med koden ELISABETHJ1

Forårsflor på print

Forårsflor på print


Det er med glæde at jeg kan fortælle, at jeg har lanceret 2 nye print på min plakatshop. Teamet er forårsflor, og består af “Cherry Blossom” og “Flower Field”Begge billeder har jeg skudt i maj måned her i Nordjylland. Jeg synes de symboliserer forår, nyt liv, og sommer på vej. Hvad synes du om dem, og kunne du se dem hænge i din bolig?



Som altid er der fri fragt og 10% af overskuddet går til World Animal Protection.

Shop mine plakater her

Få 3 plakater, betal for 2. Samtidigt støtter du dyrene.

Lige nu på www.elisabethjasmin.dk kan du få 3 plakater, og kun betale for 2 af dem. Tilbuddet varer hele maj måned, yay!

Jeg har udvalgt 3 stk. som lige fortiden er mine favoritter. Der er så skønne og rolige, og passer ind i næsten alle hjem, hvis du spørger mig.



Brug koden 3FOR2 ved check-out, for at indløse tilbuddet. Husk at der altid er fri fragt, og at 10% af overskuddet går konsekvent til World Animal Protection, da det er mig en ære, at støtte op om deres fantastiske arbejde i kampen mod dyremishandling.



Hvad synes I om disse billeder? Ville I kunne se dem hænge, eller stå og pynte i jeres hjem?

Læs lidt mere om plakatshoppen her

Angst, hårtab og familiesammenføring


Det her indlæg bliver endnu et personligt indlæg, lidt en fortsættelse af indlægget fra sidste uge tror jeg.

For udover alt det stress jeg har med hensyn til ikke at have en sikker fremtid foran mig, så er der jo også en familiesammenføring som presser på. Sagsbehandlingenstiden er nu gået 2,5 måned over det tilladte. Jeg ved ikke hvorfor, jeg ved bare det tager meget hårdt på os alle, men aller mest på mig. Der er det sygeste pres på mig, for får jeg ikke en tiltrækkeligt indtægt, så går det ud over hele familien fordi jeg forsørger dem.

Jeg lider under det vildeste søvnunderskud, og jeg får ikke spist ordenligt, jeg stresser meget, og jeg kan ikke finde ro. Jeg har sååå svært ved at slappe af. Jeg tror den bedste måde for mig at beskrive hvordan jeg føler, er at bede folk om at forstille sig løbe og løbe udden at stoppe den vejretrækning man laver, hvor man hiver efter luft mens man løber… Sådan føler jeg, at jeg hiver efter vejret bare ved at eksistere.


Stress og hårtab

Jeg har som tidligere vist på instagram, fundet den her skaldede plet i min hovedbund. Lægen sagde, at det var på grund af stress.
Jeg har nu på min ferie snakket med manden derhjemme, som fortæller at der ikke er et eneste hår at finde nogen steder derhjemme, mens folk her i kosovo er begyndt og klage over de finder mit hår over alt? Og nu ser jeg sådan her ud…. Jeg stresser, alt gør mig stresset.. Jeg stak nærmest af fra alt fra Danmark for at kunne finde noget ro og for at slappe af, her sidder jeg anden uge og stresser og panikker.. En angst der har ramt mig som et fucking lyntog, bange for at blive skaldet?



Angst

Angst er noget jeg ikke har haft lyst til at dele, for jeg følte lige pludseligt at alle havde det, og at alle skulle dele det på de sociale medier…. ikke at det skal være et emne vi ikke skal snakke om, men jeg følte lidt der gik lidt trend i at skrive om det, så jeg lod være. Jeg har heller ikke været klar til at dele det med en masse, fordi jeg selv lige skulle lære og håndtere det og finde ud af hvad det var.

Da jeg gik til lægen med det i sommers, er det 3 år siden det begyndte, og siden da har jeg skulle finde ud af hvad der udløste det, og hvordan jeg håndterer det. Alt det skulle jeg finde ud af, før jeg har følt mig stærk nok til at snakke åbent om det. Jeg ved godt det er noget alle har i kroppen, som er med til at alarmere mennesker om ”katastrofer” eller hvis der er fare… MEN jeg har i de sidste ca 5-6 måneder slet ikke haft kontrol over det. Min læge ville gerne jeg tog medicin for det indtil jeg kunne komme forbi en psykiater. Jeg ville helst gerne undvære, men kunne også godt mærke, at jeg ikke kunne fortsætte uden hjælp. Det endte med jeg tog EN pille og følte mig så fuckt og så dårlig, at jeg lod fuldstændig være og har faktisk bare ”behandlet” mig selv, eller, forsøgt på det ved at prøve og finde ro og kontrollere det. Selve angsten er der okay kontrol over, udover da jeg fandt ud af jeg taber mere og mere hår rundt omkring.

Jeg kan bare ikke få ro i sindet, jeg kan ikke slappe af, og jeg bliver simpelthen så hurtigt ked af det? Af ingenting? Jeg forstår det ikke…

Spørgsmålet er også hvor meget mere skal jeg holde ud, indtil familiesammenføringen bliver godkendt? Jeg VED med garanti at så snart jeg kan slippe lidt af med det store ansvar jeg har for den her familie, at så vil jeg kunne have tid til at tænkte på hvilke behandlinger der er til mig, Hvad kan hjælpe mig videre, eller hjælpe mig så jeg kan blive mere glad igen? Hvor meget mere kan jeg holde til? Det vil tiden jo vise… Er der nogen der ude der har prøvet det samme med håret, så skriv og fortæl mig gerne om det! Hvad som helst.

Kys og kram herfra