Få det bedste ud af din dag!

img_9650


Jeg tror ærligt talt, at alle kender til det der med, at være lidt træt, mat, uoplagt og tilbøjelig til at lade negativiteten styre en. Det kan være man har fået det forkerte ben ud af sengen, at man er træt af et eller andet, eller at man bare en en træls dag. Og når først man er en smule irriteret, så skal der ikke meget til før alt og alle situationer bare bliver konverteret til negativitet i hjernen. Heldigvis er der noget man kan gøre for at afhjælpe dette, eller faktisk undgå det helt, jeg har i hvert fald nogle personlige råd, som jeg hjulpet mig rigtig meget til en mere positiv hverdag.

Om morgenen når jeg står op, eller, PRØVER at stå op, så er min første tanke “orker ikke” men dernæst er min tanke “jo du gør, for du SKAL” og så står jeg op og prøver at komme lidt op i gear ved at få gang i kroppen, og så bliver man altså lidt friskere og gladere, og morgenen er den første del af hele dagen, så sørg for at gør den god. Drik en kop kaffe, spis noget lækkert, sæt musik på eller hvad end du kan lide at lave om morgenen – så er der allerede lagt en god bund til resten af dagen.

Men det var jo bare starten? Husk også på dette når du forlader din matrikel:

Lad være med at lade andre menneskerne negativitet påvirke dig – og det kan sommetider godt være svært at abstrahere fra, men det ER muligt, og så snart du kan det, så er du godt på vej til en gladere hverdag. Når folk siger de er trætte af et eller andet, så du kan vælge at sige noget i retning af …”men det er da dejligt, at solen skinner i dag” anything, u name it! Uanset hvor nedern en dag er, så vil der altså altid være noget positivt som man kan vælge at fokusere på. Og hvis du kommer med positive bemærkninger og energi, så smitter det højst sandsynligt af på de mennesker du omgås! Win win!

Nu til noget jeg selv engang har været utrolig dårlig til – lad nu være med at græde over spildt mælk, helt seriøst, det er det dummeste man kan gøre. Sket er sket, man kan IKKE ændre på det, men man kan derimod vælge at tage tingene med en smil i stedet for, så er du også meget rarere at være sammen med, eller du kan fortsætte dagen med at være sur og tvær, og så gør man egentligt bare det hele meget værre i sidste ende. For eksempel da Lena og jeg og en anden bil stødte sammen på en parkeringsplads, så blev der lige totaltskadet en bil, øv bøv hva? Det er hvad der kan ske, ingen kom til skade, og bilen kan laves, så kørte vi hjem og bekymrede os ikke mere over det. Jeg kunne have valgt at sætte mig ned og tude over det, men hvad hjælper det på? Det skruer i hvert fald ikke tiden tilbage, så hvorfor skulle jeg ødelægge resten af min dag på at bekymre mig om det? Det har jeg slet slet ikke tid eller energi til, og det burde ingen have. Brug først dine bekymringer når det virkelig er nødvendigt, og næste gang der sker noget vildt træls for dig, f.eks. hvis du får en p-bøde, så prøv at grin af det i stedet for, det gør det meget sjovere og bedre at komme igennem dagen hvis man ikke stresser og bekymrer sig over ting som alligevel er ude af ens hænder.

Fortsat god og glad tirsdag aften til jer alle sammen <3

 

 

Livet som asylbarn

Vi har været så heldige, at få en ny gæsteblogger her på bloggen. Men ikke en hvilken som helst gæsteblogger. Det er nemlig en anonym gæsteblogger. Og den person har oplevet noget som de fleste andre ikke har. Personen har haft en lidt anderledes start på livet end så mange andre har, og vi håber, at I vil tage rigtig godt imod denne serie af indlæg.


img_9734


Personen har skrevet en indledning til os her, så I kan få en forsmag på hvad I kan forvente:

Jeg har fået lov til at blogge lidt på Lena og Elisabeths blog, hvor jeg vil fortælle alt om livet fra Mellemøsten til Danmark, i Danmark, asylcentrerne og skolerne og generelt bare starten på livet og integrationen her. Jeg har valgt at være anonym fordi det er nogle ret så personlige og hudløst ærlige ting jeg vil skrive om, og for at beskytte visse andre personer som vil indgå i mine historier.

Det vil forløbe sådan at jeg vil skrive korte (ikke alt for korte), men deltaljerede historier om mine oplevelser, tanker, følelser og indtryk af alt det jeg husker fra den tid. På både godt og ondt.

Da jeg har valgt at være anonym refererer jeg til mig selv, og de omtalte personer i mine indlæg for bogstaver, derfor har jeg valgt at kalde mig selv for G. Jeg er 27 år gammel og kom til Danmark i 1992 fra Mellemøsten sammen med mine forældre og min bror. Det er alt jeg kan fortælle om mig. Jeg håber, at I vil læse med i mine kommende indlæg. Jeg glæder mig til at dele, og til at give jer alle et hudløst ærligt indblik i, hvordan det er at have været igennem det som jeg har.

Vi skrives ved –

G

Alene med to børn

img_6492


Ja, jeg er så blevet alene med to børn, og tro mig, det er nogle gange så hårdt, at jeg ikke ved hvad jeg skal stille op med mig selv.. Ikke fordi baby Emin græder og er besværlig, for gudskelov så er han bare så nem – men, det er bare typisk, at lige når han skal have en flaske,  så skal Medina på toilettet, jeg kan jo ikke være to steder på en gang, eller når jeg er alene med en baby, og selv skal i bad eller smide skraldet ud??? Den værste er simpelthen, hvis jeg nu f.eks. lige har været ude at handle, og jeg kommer hjem og den bette er lagt til at sove og er kommet af tøjet, og at jeg så opdager, at der er noget jeg har glemt at købe, som jeg bare SKAL bruge nu og her. Så skal jeg til at give ham flyverdragten på igen, løfte ham ned i barnevognen, få barnevognen op af kælderen og heeeele vejen rundt om vores blok, fordi jeg ikke kan tage den nemme vej pga. trapper, for at tage ud og købe EN ENKELT ting altså! Jeg HADER det virkelig! Det er sådan nogle ting der er så besværlige at få gjort, når man er alene! Og jeg kan jo heller ikke være afhænging af min nabo.

Nå, men altså, jeg får jo det hele gjort, nogle gange er jeg heldig at have en eller anden på besøg som lige kan passe ham, eller hjælpe til med noget, men de kan jo ikke være her hele tiden, så jeg er jo nødt til at klare det mig selv for det meste, men Elisabeth tog faktisk lige skraldet med på vejen ned i går.

Men ja tilbage til min mand, han fik jo visum til at kunne besøge os i 3 måneder og min svigermor fik et på en måned. De tog tilbage til Kosovo den 21. februar hvis jeg ikke tager fejl, og lige siden har jeg bare sørget for hele tiden, at holde gang i mig selv for ikke rigtig at tænkte på det. Den første nat og dag var de hårdeste, for hvordan får jeg egentligt alt det her til at hænge sammen, at være alene med to børn, plus alle de huselige pligter? Nu vi snakker om huslige pligter 😖 – Jeg havde lige puttet Emin da jeg opdager min vaskemaskine er færdig, så jeg tænker jeg liiiiige kan nå at løbe ned og sætte alt tøjet til tørre nu han lige er faldet i søvn, jeg tager turen der ned hurtigt. På vej hjem vil jeg løbe fordi jeg synes jeg nærmest havde brugt lidt for meget tid der nede, og i det jeg begynder og løbe fløj min telefon på gulvet i gangen som er lavet af beton!!! BETON?! Så jeg skynder mig og tage den op og løbe videre for at komme hjem og se til Emin, da jeg i mens kigger min telefon og ser den er flækket! Problemet er ikke at den er gået i stykker for jeg har HELDIGVIS forsikring på den, men at min mand har ret i det han siger, at når mine telefoner er godt 8 måneder gamle, så går de ALTID i stykker! Så ja, det er skide svært at få gjort de ting alene.

Angånde min mand så har vi søgt om multivisum, det vil sige at man faktisk slipper for at rende frem og tilbage på ambassader for hele tiden at søge nyt. OG at man selv kan styre fordelingen af de 6 måneder man kan rejse i løbet af det år det gælder i. Så vi kan selv bestemme, om han bruger to måneder i Danmark, to i Kosovo. Så længe han er udrejst 6 måneder på et år. Den her gang var det endnu sværere for ham at skulle udrejse, ikke kun fordi han kommer til at savne os og at få det tætte bånd med sin søn i de her vigtige måneder, men også tanken om, at han efterlader mig alene med to børn. Hvor det for mig denne her gang er lidt nemmere, for tiden flyver jo afsted, enten skal Emin have flaske eller medina vil have hjælp til noget eller vil lege, for hun skal jo også have en del opmærksomhed og endnu mere når hun kun har mig. Det var lige en lidt længere opdatering, men så ved I sådan nogenlunde hvad der foregår her hos mig for tiden, og hvorfor jeg ikke altid har tid til at opdatere dagligt på bloggen ☺️

Forsat god weekend alle sammen!

PS. Hvis nogle af jer ikke har fulgt så længe med, så kan I læse om hvorfor min mand ikke kan være her hos os så længe ad gangen lige HER.

Lena Shabani

 

Sundhed, hvad er det?

img_6115


Jeg har tænkt længe at jeg ville skrive et indlæg om dette emne, da det er noget som fylder utrolig meget i alle menneskers liv. Hvad er sundhed? Jeg ved, at sundhed er et vidt begreb som kan defineres på mange måder, og at det er individuelt fra person til person. Det er vigtigt for mig, at pointere, at dette indlæg er udelukkende baseret på min egen holdning og mig selv, jeg ved godt, at jeg ikke kan tale på andres vegne, og mine holdninger KUN er mine, og at andres holdninger er lige så rigtige og vigtige.

Nogle mennesker synes, at sundhed er at spise rigtigt. Andre synes det er at dyrke sport. Oftest hænger de to ting sammen. Og ja, det er da mega sundt at spise ordenligt og varieret, og have træningen på plads på samme tid, helt sikkert! Jeg har så meget respekt for dem som får trukket sig selv ud på en løbetur, eller ned i fitnesscenteret mange af ugens dage. GID det var mig. Men egentligt er det ikke det jeg ville vinkle dette indlæg på.

Jeg kan personligt også godt lide, at spise sundt og varieret, og jeg har da også en lille bitte mikroskopisk dårlig samvittighed over for mig selv, hvis jeg har ligget og fladet den ud i min seng flere dage i træk. Men jeg går ærligt talt ikke så meget op i ren og sund kost og livsstil så meget som jeg måske bør? Eller, jeg går meget op i at spise vegetarisk og vegansk, men det er af andre årsager. Jeg ser måske bare på sundhed med lidt andre øjne. Jeg kan da godt være sund alligevel. Faktisk elsker jeg de dage hvor jeg har overskud til at lave lækker sund og varieret morgenmad f.eks. men det er altså sjældent! Jeg ved godt at en sund livsstil er vigtig, og at det er med til at forebygge diverse livsstilssygdomme. Og jeg siger ikke, at jeg aldrig tænker over det, og jeg ved godt, at jeg kun kan tale for mig selv lige nu, men jeg tror bare, at jeg er en af dem som vægter livskvalitet højere.

For mig er sundhed, at man er glad helt indefra. For mig hænger sundhed og livskvalitet sammen. Hvis jeg en morgen står op, og har lyst til chips med dip til morgenmad, så er det det jeg spiser, no doubt. Jeg mener, at sundhed først og fremmest skal komme indefra. Hvis du ikke er glad og hviler i dig selv, hvordan kan du så udstråle et sundt ydre? Jeg er udemærket klar over, at man ikke altid kan være i et euforisk stadie af lykke, og det er heller ikke det jeg mener med dette, for sådan har jeg det ikke engang selv. Jeg har været igennem meget skidt, både fysisk og psykisk, som har ført til rigtig mange bekymringer, og nok også en del stress. Men det har også lært mig noget meget vigtigt. De ting som ikke behøver at fylde i ens hovede, de skal bare væk. Jeg ved godt, at det er okay at have lidt stress på engang imellem, så længe man kan se en ende på det, så skal man fokusere på det, ellers kan man komme ind i en dårlig cirkel, og det er det man skal undgå.

Jeg prøver at sige, at det er så vigtigt at hvile i sig selv, og man behøver IKKE at leve op til blandet andet de mange sundheds – og kropsidealer som florerer overalt derude i verden. Det aller aller vigtigste er, at man så vidt muligt kan slappe af indeni, og at man erkender, at man er et menneske, ikke en robot. Jeg siger ikke, at man ikke skal sætte sig mål, og være ambitiøs, for det er jo enormt vigtigt for vores selvrealisering. Men hvor er det dog vigtigt, at have ro på indeni og lytte til sin egen krop. Husk, når kroppen siger fra, så lad der være rødt lys for alt det dit hovede siger til dig du skal!

Jeg går ind for livskalitet. Når du har lyst til at spise flødeskum med flødeskum på, så gør det dog. Når du har lyst til at drikke 5 eller 10 glas vin med dine venner/veninder, hvorfor så lade være? Og når du føler du har lyst til at ligge hjemme hele weekenden og se film og dovne den for sindssygt, hvem skal så forhindre dig? Husk at sig fra når det hele bliver for meget, og lad ikke andre menneskers forventninger til dig styre din verden. Omring dig selv med gode mennesker, tag én dag og ét problem af gangen, du er herre over dit eget liv, sørg nu for, at du om 50-70 år ikke sidder og fortryder, at du har spildt dit liv på dumme bekymringer og begrænsninger.

My week in pictures #4

Ikke fordi jeg har så mange billeder fra lige præcis denne uge, jeg har faktisk ikke rigtigt nogle, så dette er mere en lille update!

Denne weekend, plus halvdelen af ugen har jeg brugt på at: LIGGE I MIN SENG.

Siden onsdag har jeg ligget syg med feber og influenza, og det har virkelig været en slem omgang.. Jeg plejer aldrig at være syg, det er meget sjældent. Men i løbet af det sidste halve år, der har jeg været syg rigtig mange gange, ved ikke hvorfor, men det har været så slemt hver gang, at jeg ikke har kunne lave andet end at ligge og kigge lige ud i luften, fordi min krop har været så øm. Min mor sagde til mig, at jeg måske skulle til at spise anderledes, og det er altså ikke fordi jeg spiser sindssygt usundt (længere) men hun sagde, at jeg måske skal til at spise mere rå mad. Jeg vil prøve at tænke over det, for jeg har været så syg, at det har været direkte uudholdeligt og ulideligt, jeg er først nu begyndt at få det bedre, og jeg er stadig meget slap, og kan stadig kun kigge lige ud, og hoster så det gør av! I dag har jeg dog kun spist Cocopops med mælk, men det er vel bedre end ingenting hahahah, for de andre 3 dage har jeg intet spist overhovedet. Jeg krydser fingre for, at jeg er rask til i morgen! Hvis nogle af jer har nogle gode råd til hvordan man holder influenza, feber og sygdom generelt på lang afstand, så kom endelig med gode råd, jeg er desperat efter det!

Nu vil jeg fortsætte med at spise Cocopops og se Årgang 0, og så håber jeg lidt på, at jeg får energi nok til senere, at kunne bevæge mig over i Kvickly for at hente den pakke som har ventet på mig i 3 dage nu 😀

PS. Jeg har lige spildt mine Cocopops ud over hele sengen, ORK.

img_3691

 

Older posts