Kalder alle chipselskere

Chips modtaget som gave 


d7b3476e-2247-4ce5-b482-8062e43909ce 862b0a7b-ed8a-4d6e-bc96-d1d4b718a8f3


Som mange jo ved, så har jeg en stor kærlighed til chips. Jeg har det seriøst sådan, at jeg kan spise det hver dag, flere gange om dagen. Men i længden er det bare ikke super sundt, altså, både fordi det i sig selv er en usund vare, men også fordi, at når jeg køber en pose chips, så stopper jeg ikke med at spise før den er tom, og poserne er jo ofte på 150-200 gram.

I november måned var jeg til et event med Dahl PR her i Aalborg, og der blev vi introduceret for nogle nye slags chips som hedder “Banana Joe” og som I nok kan regne ud på navnet, så er chipsene lavet af bananer, og NEJ de smager IKKE af banan. For ærligt talt bryder jeg mig ikke om de der slags klassiske bananchips, men jeg blev totalt overrasket da jeg smagte disse, for de er lige så tynde og sprøde som chips skal være, og smagen eksploderer i munden.

Jeg synes det er vigtigt, at ting man putter i munden er så naturlige som muligt, derfor er jeg glad for, at der i disse chips hverken er kunstig aroma, farvestof og konservering. Derudover er det fri for gluten og transfedt!

Man kan få chipsene i 5 forskellige smagsvarianter: Sea salt, Thai Sweet Chili, Gruyère Cheese, Hickory Barbeque, Sriracha Chili. Og mine favoritter er dem Thai Sweet Chili, og Sriracha Chili! En pose bananchips indeholder 2 bananer, af fineste kvalitet. Jeg har fået tilsendt 2 kasser af chipsene, og jeg må indrømme, at på trods af at jeg lige har været væk i 2 uger, så formåede jeg alligevel at få spist hele første kasse inden jeg tog afsted. Ups. Men de smager bare så godt! Og poserne er små, så de er nemme lige at tage med på farten, hvis man lige skulle få lyst til en snack, og på den måde spiser man ikke for mange, når poserne er så små i størrelsen!

Giv miljøet en julegave ved at skænke det en tanke

… Og gør tanke til handling!


elektronisk-affalf-indlaeg


Først og fremmest, glædelig jul til alle jer derude, jeg håber I har haft en helt fantastisk aften, samt at I fortsat har nogle skønne juledage! Dette indlæg skal handle om at have en miljøbevidst tankegang med sig hele tiden. Også i julen. Dette er noget som jeg går rigtig meget op i, og som jeg håber I vil læse med et åbent sind.

I juletiden regner der med gaver – og hvis ikke du selv har, så kender du sikkert nogle som har fået et eller andet elektronisk device i julegave. F.eks. en ny Iphone, Ipad, kamera etc., men hvad sker der så, når vores gamle elektronik bliver erstattet? Det bliver nemlig oftest smidt væk, og jeg synes det er SÅ ærgerligt. Faktisk er det sådan at der hvert år bliver smidt 50 millioner tons eletronikskrot i SKRALDESPANDEN (WHAT). Og og og, kun 10-15% af de her 50 millioner tons bliver genbrugt. Det er jo helt absurd. I gennemsnit smider hver dansker 24 kilo elektronisk affald ud på årsbasis, og det forarger mig virkelig meget, jeg har slet ikke ord for det. Det er sindssygt giftigt, både for naturen, men også for os mennesker. Og når affaldet så bliver brændt, så skabes der yderligere giftige stoffer, som er nogle af de mest giftige i verden. Det er ikke svært at undgå at smide elektronisk affald ud – det er bare at LADE VÆRE. Jeg plejer at sælge mit gamle elektronik, når jeg køber en ny telefon, computer etc. og selv hvis det ikke længere virker, så er der altså altid nogle som er interesserede i delene deri. Og det er jo altid dejligt at tjene en skilling på de ting man ikke længere kan bruge. Og ellers smid det til genbrug, en Iphone indeholder f.eks. mange værdifulde stoffer som kan bruges til produktionen af nye Iphones. Så selvom dit device ikke længere fungerer, så er tingene den er lavet af stadig til nytte – lad det endelig ikke gå til spilde!

Fact: Hvis du f.eks. smider en gammel printer til genbrug, så sparer du miljøet for 28 liter benzin, 59 plastikflasker, 270 øldåser, samtidigt med at du redder 2 træer!

Jeg kan ikke forstå, hvorfor så mange mennesker smider elektronisk affald ud, jeg vil da påstå at de fleste godt ved, at det er totalt miljøskadeligt. I tilfælde af at folk ikke er klar over det, så synes jeg det er vigtigt at skabe mere opmærksomhed derom, så hvis I har lyst, så må I meget gerne dele mit indlæg.

Hvad gør I med jeres elektroniske affald? Smid gerne en kommentar!

Mit budskab med dette indlæg er… Gør miljøet en tjeneste og genbrug elektronik, vores jord holder ikke meget længere, hvis vi bliver ved med at behandle den som en skraldespand!

Tjek nedenstående ud for fakta og inspiration!
Genbrugsguide

Noget som gør mig ulykkelig: Tanker om familiesammenføring

7748fb3b-ec41-496f-b637-cadd2f10ac04


Den her familiesammenføring har virkelig dræbt mig. Det skal ikke være nogen hemmelighed. Den tager seriøst alt min energi! Og mit humør bliver så påvirket af alt det her stress… Det er virkelig hårdt! Jeg ville ønske det ikke gjorde, men det er bare ikke muligt. Jeg vil så gerne tage en uddannelse f.eks., men fordi vi er afhængige af min indtægt, så kan jeg bare ikke tage nogen chancer lige nu, når alt koster penge altså… Jeg ved godt jeg burde have taget en uddannelse noget før, men nu er det bare ikke tilfældet. Tajfun kommer her den 4. december, og vi glæææder os sådan! Det værste er, at det tager lige så hårdt – hvis ikke mere faktisk, på Medina. Hun har det sidste stykke tid klaget over ondt i maven, og sagt hun har det dårligt … og den glæde hun plejer at have når hun skal i børnehave, er bare ikke den samme. De gange hun har klaget over ondt i maven, så har hun hver gang hun har skullet sove sagt til mig “Mor, ved du hvorfor jeg har ondt i maven og hvorfor jeg har det dårligt? Det er fordi jeg savner min far så meget” 😢 Hver gang hun har sagt det til mig, HVER gang bryder jeg simpelthen sammen i sofaen! Jeg ville ønske jeg kunne fjerne alt den savn, og alt den smerte hun går igennem! Det gør så ondt på mig, at hun lider sådan under alt der her! Selvom jeg forsøger at gøre alt for, at hun ikke skal tænke så meget på alt det her, men det er ikke så nemt at få et barn til at “glemme” at far ikke er her. Jeg kan distrahere hende lidt ved at holde hende aktiv så meget som jeg nu kan, men nu har jeg også Emin som kræver opmærksomhed . Hun går til gymnastik om onsdagen, hveranden weekend er vi ved mine forældre, og hun leger ret ofte med min nabos piger. Jeg har lagt mærke til, at når hun ser dem med deres far, så bliver hun så ked af, at hun ikke har sin! Vi har bildt hende ind, at han er på ferie, men altså hun er jo 5 år, og når det er hver tredje måned han ikke er her i 3 måneder, så er det altså ikke længere en ferie i hendes hovede, så lille er hun jo ikke. Hun ser og hører jo ting, også selvom vi virkelig prøver og lade være med at snakke om det når hun er i nærheden! I skulle se hendes øjne den glæde der er i de små brune øjne når han er her! Når han leger med hende, tager hende med over alt! Hendes bryn røre nærmest toppen af hendes pande af alt den glæde hun får af ham ❤️

Jeg håber virkelig det er sidste gang han har været tilbage! Vi skal søge her til januar igen, for så opfylder vi ALLE krav! De kan heller ikke trække den til længere end april HVIS det skulle være at de heller ikke giver sig til januar. For når Medina fylder 6 år, så er der ingen vej udenom!

Jeg håber jeg har gode nyheder næste gang jeg skriver om familiesammenføringen.

Barselslivet #20

4a00c61c-4572-47d6-8a9b-b3600798c61cimg_4591img_4592


Emins første dag i dagpleje: Jeg skriver det her indlæg med lige blandede følelser, for hold kæft hvor har det været hårdt at skulle starte op med dagpleje, ikke fordi vi skulle stå tidligere op end normalt, men mere fordi at nu har jeg altså gået med Emin helt ALENE i godt og vel 11 måneder, og nu skal vi til at i gang med en helt anden hverdag, hver til sit i ret mange timer! Udover alt det her tuderi fra min side, så har vi besøgt dagplejen torsdag i forrige uge, og startede op den 14. med at jeg var der sammen med ham n i en time af gangen, og så fik han prøvet at være der i 40 minutter helt alene mens jeg gik udenfor og smugkiggede som en gal ude fra havelågen hahahaha 🙈😫.. Han nød simpelthen at være der, og han er helt vild med dagplejemoren, han smiler allerede inden vi er nået ind i opgangen, og når han ser hendes glade ansigt ved døren så bryder han ud i den dejligste latter! Det gør mig glad og rolig at se ham være så glad for hende, så jeg ikke skal “døje” med et skrige barn, da jeg egentlig står ledig fra den 12, allerede inden vi fik pladsen i dagplejen.

I går startede vi jo så op igen med 30 minutter helt alene efter weekenden, men der skete det at han simpelthen faldt i søvn i barnevognen på vej derhen, så jeg blev nødt til at vække ham, for ellers ville han jo sove 2-3 timer og fordi jeg gjorde det, så blev han så ulykkelig derinde, at jeg kunne høre ham skrige og græde fra opgangen 😢😢  Mit hjerte kunne simpelthen ikke bære det! Åh gud hvor havde jeg bare lyst til at løbe ind og kysse og kramme ham! Jeg kunne bare ikke holde fingrene fra telefonen, så jeg skrev om jeg skulle komme ind og hente ham 🙈 !

Han blev så glad for at se mig, at han bare ikke kunne give slip på mig selvom han kun var der inde i 10-15 minutter tror jeg det var. Jeg er slet ikke i tvivl om at dagplejemoren ville kunne klare det, for havde han skulle være der hele dagen, så ville en varm flaske mælk og en lur klare det lynhurtigt, og det vidste hun jo også godt, men bare det at sidde derude og høre ham græde og skrige sådan puha! Da Medina startede græd hun jo slet ikke, hun vinkede ikke engang, eller kiggede ikke engang på mig da jeg skulle sige farvel, men hun var også kun 9 måneder gammel. Men sådan er det jo så forskelligt, det vigtigste er, at jeg kan se han trives der.

Nu handler dette jo om Emins start i dagplejen, hvilket jo også betyder, at livet på barsel slutter – og dermed også denne serie af indlæg. Det betyder dog ikke, at I ikke kommer til at se mere fra min lille Emin, dette var blot starten. Jeg håber at I har nydt at følge med, og tak til alle jer som har læst mine indlæg!

HER er et lille throwback til det aller første afsnit, det er vildt så stor han er blevet!

Barselslivet #18 tager børn skade af…


img_5544 img_5545


I dette afsnit af barselslivet skal det handle om, hvorvidt  jeg vil bruge hele min barsel til den slutter eller om jeg vil starte på job før tid.

Da jeg var på barsel med Medina besluttede jeg hurtigt, at jeg ville starte i skole da hun fyldte 9 måneder, mest fordi min barsel sluttede lidt midt på året, og jeg ikke kunne starte i skole på det tidspunkt før efter sommerferien. Eller jeg kunne vælge at hun startede i dagpleje efter nytår som 9 måneder gammel og jeg kunne starte i skole på samme tid. Jeg var slet ikke i tvivl den gang, så jeg gik jo i gang med det samme, men ét barn er også nemmere end to, det kan jeg garantere for.

Jeg kan mærke, at jeg virkelig har brug for at starte på arbejde inden længe, mest fordi det hele bare handler om børn, bleer og rengøring herhjemme. Da jeg kun havde Medina var det kun hende jeg skulle tænke på, og jeg kunne have hende med over alt, alting var bare nemmere dengang. Nu SKAL alt bare være skemalagt, for ellers får jeg intet færdiggjort, ikke fordi Emin er besværlig at have med, men hvis jeg f.eks. skal i byen så skal jeg have gjort rent, og maden skal stå klar til når Medina kommer hjem fra børnehaven.  Tøjet skal vaskes inden hun kommer hjem, for jeg netop ikke skal stå med alt alene ( jeg har ikke vaskemaskine i lejligheden) Når min mand er her så er det selvfølgelig meget nemmere, og han hjælper jo virkelig til med det han kan, men jeg kan bare bedst lide hvis jeg har alt klar og ikke stresser rundt.

Jeg har bare brug for at komme ud og bruge min krop fysisk, samt at se noget andet end mit hjem og være træt på en helt anden måde end det jeg er nu.. Jeg synes også bare, at når man har været på arbejde det meste af dagen, og man så kommer hjem, og har det savn til mine børn og min mand, så får man bare en helt anden energi efter arbejde, energi til blandt andet at ville være der hjemme, snakke og hygge omkring dem, det gør mig bare mere glad end jeg i forvejen er. Nogen har jo den mening,  at barnet har brug for at være hos mor det første år, og ja så tænker jeg.. Hvad skader det barnet at komme i dagpleje/vuggestue inden barnet fylder et år, andet end at lære fra andre børn.. Medina har i hvert fald ikke taget skade af at starte op tidligere, hun er tværtimod bare blevet selvsikker og udadvendt, hun får venskaber på ingen tid hun ved nærmest ikke hvad generthed er! Jeg elsker at se hende så selvstændig og selvsikker, og når jeg siger det, så kan jeg simpelthen ikke lade være at tænke på en dag vi var på MacD, vi bestilte alt det hun ville have, og  mens vi stod i køen sagde hun ”mor ikke glem og spørge efter en ballon til mig”, og det første jeg gør er simpelthen at glemme det! Da vi sætter os ved bordet ret langt derfra siger hun ”Mor du glemte altså at spørge efter en ballon til mig!” Jeg får bare sagt til hende, ”Jamen kan du selv gå der op og spørge”, inden hun allerede har rettet snuden der hen ad.. hun stiller sig pænt i kø og venter til det er hendes tur, og så hører jeg hende spørge lige så pænt ”Må jeg be’ om en ballon i gul”! Haha det har jeg ALDRIG i mit liv turde gøre som barn, og hun var kun 4 år? Så skade har hun i hvert fald ikke taget af at starte op før tid! Det er simpelthen noget pjat i mit hovede, men igen så er børn jo forskellige og jeg tænker bare, at hvis et barn i forvejen er ret genert så hjælper det ikke at beholde dem der hjemme så de kun er omringet af mor eller far? Det er også bare min mening, man må jo selv vurdere hvorvidt ens barn har brug for at være hos mor eller far, man har jo også sin ret til at holde barsel til den slutter, såfremt det er det man ønsker.

Older posts