Opskrift: Tomathummus

Barselslivet #20

4a00c61c-4572-47d6-8a9b-b3600798c61cimg_4591img_4592


Emins første dag i dagpleje: Jeg skriver det her indlæg med lige blandede følelser, for hold kæft hvor har det været hårdt at skulle starte op med dagpleje, ikke fordi vi skulle stå tidligere op end normalt, men mere fordi at nu har jeg altså gået med Emin helt ALENE i godt og vel 11 måneder, og nu skal vi til at i gang med en helt anden hverdag, hver til sit i ret mange timer! Udover alt det her tuderi fra min side, så har vi besøgt dagplejen torsdag i forrige uge, og startede op den 14. med at jeg var der sammen med ham n i en time af gangen, og så fik han prøvet at være der i 40 minutter helt alene mens jeg gik udenfor og smugkiggede som en gal ude fra havelågen hahahaha 🙈😫.. Han nød simpelthen at være der, og han er helt vild med dagplejemoren, han smiler allerede inden vi er nået ind i opgangen, og når han ser hendes glade ansigt ved døren så bryder han ud i den dejligste latter! Det gør mig glad og rolig at se ham være så glad for hende, så jeg ikke skal “døje” med et skrige barn, da jeg egentlig står ledig fra den 12, allerede inden vi fik pladsen i dagplejen.

I går startede vi jo så op igen med 30 minutter helt alene efter weekenden, men der skete det at han simpelthen faldt i søvn i barnevognen på vej derhen, så jeg blev nødt til at vække ham, for ellers ville han jo sove 2-3 timer og fordi jeg gjorde det, så blev han så ulykkelig derinde, at jeg kunne høre ham skrige og græde fra opgangen 😢😢  Mit hjerte kunne simpelthen ikke bære det! Åh gud hvor havde jeg bare lyst til at løbe ind og kysse og kramme ham! Jeg kunne bare ikke holde fingrene fra telefonen, så jeg skrev om jeg skulle komme ind og hente ham 🙈 !

Han blev så glad for at se mig, at han bare ikke kunne give slip på mig selvom han kun var der inde i 10-15 minutter tror jeg det var. Jeg er slet ikke i tvivl om at dagplejemoren ville kunne klare det, for havde han skulle være der hele dagen, så ville en varm flaske mælk og en lur klare det lynhurtigt, og det vidste hun jo også godt, men bare det at sidde derude og høre ham græde og skrige sådan puha! Da Medina startede græd hun jo slet ikke, hun vinkede ikke engang, eller kiggede ikke engang på mig da jeg skulle sige farvel, men hun var også kun 9 måneder gammel. Men sådan er det jo så forskelligt, det vigtigste er, at jeg kan se han trives der.

Nu handler dette jo om Emins start i dagplejen, hvilket jo også betyder, at livet på barsel slutter – og dermed også denne serie af indlæg. Det betyder dog ikke, at I ikke kommer til at se mere fra min lille Emin, dette var blot starten. Jeg håber at I har nydt at følge med, og tak til alle jer som har læst mine indlæg!

HER er et lille throwback til det aller første afsnit, det er vildt så stor han er blevet!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opskrift: Tomathummus