Min yndlings smoothie-bowl

3 different fall outfits

Det er blevet efterår, og derfor også tid til at klæde sig en del varmere på. Det kan godt være lidt svært pludseligt at skulle skifte både shorts, kjoler og t-shirts ud med bukser, støvler og jakker, i hvert fald for sådan en som mig, der ønsker evig sommer!

Men man må jo overgive sig til årstidsskiftet og temperaturændringerne, derfor har jeg hermed 3 gode bud på nogle efterårs/overgangsoutfits.



Det første her er meget simpelt. Jeans, sneakers, sweater og trenchcoat. Det er perfekt til dage hvor der er køligt, men ikke så koldt at man ikke kan vise ankler. Jakken er fra Lidls kollektion med Heidi Klum. Jeans er fra Vila. Sweater er fra H&M. Sko er fra adidas.



Outfit nummer to er ideelt til de dage, hvor solen skinner, og man kan mærke varmen i ansigtet. Hvis ikke man er til bare ben i under 15 grader (som mig hehe), så kan man snuppe et par strømpebukser på. Jeg synes bare, at det er noget flot ved støvler og bare ben, og så en lang coat over. Og når solen er fremme, så har man også rig mulighed for at bruge sine solbriller lidt mere, inden de bliver lagt på hylden til næste sommer. Frakken er fra Only, købt sidste år til 500,-. Støvlerne og tasken er fra Redesigned. Solbrillerne er fra H&M.



Det sidste her er et af mine yndlings. Det er godt de lunere efterårsdage, hvor jakke måske ikke er nødvendigt. Det er et forholdsvis afslappet outfit, som består en et par almindelige sorte habitbukser fra H&M, støvler (de samme som på outfit nummer 2) og løs skjorte i tykt stof fra Envii. Tasken er fra mit yndlingsmærke Beck Søndergaard. Hvis det er for koldt uden jakke, så kan man eventuelt tage en sort coat over.

Jeg håber I kunne lide indlægget, og måske kunne finde lidt inspiration til hvad man kan tage på for tiden, det går så stærkt med at skulle udskifte garderoben, så det er lige med at følge med!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min yndlings smoothie-bowl