Medinas Halloween-look

img_2439 img_2442 img_2445


Nu hvor dagene blive kortene, bladene falder, og halloween nærmer sig, så har vi været inde og kigge på Coolstuf.dk’s store udvalg af kostumer, vi fandt et rigtig flot og uhyggeligt et til Medina som hedder Goth Prom Queen som hun skal have på til halloween i børnehaven, og hun er helt vild med det! Her i sidste uge lavede vi et rigtig uhyggeligt look på hende, iført kjolen og lidt make-up i ansigtet – vi lavede undervejs en lille video, og den kan I se på min instagram @lenashabani!

Snart vil der komme endda et halloween-look her på bloggen, så følg endelig med!

Hjemmelavet vegansk chokolade

img_2495 img_2496


Min mor og jeg prøvede i forgårs at lave vores egen veganske chokolade. Og jeg må sige, at det var overraskende lækkert!

Opskriften er vildt simpel, og det smager bedre end det meste mørke veganske chokolade man kan købe i supermarkeder. Derudover er det 100% vegansk, hvilket der efter min mening gør det hele meget bedre.

Alle ingredienserne jeg har brugt er økologiske, men man kan jo gøre som man vil! Måske man allerede har nogle af ingredienserne derhjemme!

Ingredienser:

100 gram raw kakaopulver
70 gram kokosolie (hellere kakaosmør, hvis du har det)
4 spsk. sirup
1 tsk. vaniljesukker
70 gram hasselnødder eller mandler
lidt salt

Sådan gør du: Nødderne hakkes groft så de er klar. Smelt kokosolien/kakaosmørret i en gryde, tilsæt alle ingredienserne og rør godt sammen!

Put det hele i en form, størrelsen er ligemeget. Opbevar det derefter i fryseren i godt 10 minutter, skær det derefter ud i nogle fine stykker. Hvis I har brugt kokosolie, og ikke kakaosmør, så skal chokoladen skal opbevares i køleskabet bagefter så det ikke smelter. (Jeg tænker, at et godt tip vil være at lave det med kakaosmør i stedet for kokosolie, hvis altså man har det, det smelter nemlig ikke ved stuetemperatur som kokosolie). Jeg håber I kan bruge opskriften, jeg kan i hvert fald varmt anbefale det!

Hvis du ikke har kakaosmør, og godt kunne tænke dig at prøve det, så kan det blandt andet købes lige her til 54 kroner.

Jeg håber I kunne lide opskriften, og har mod på at kaste jer ud i en omgang lækker vegansk chokolade, det er i hvert en hurtig og nem opskrift, hvis man lige har lyst til noget sødt!

Hvis I har lyst kan I her finde andre af mine veganske dessertopskrifter: Vegansk chokomousse og Raw snickers cake.

Ellers er der mere at finder under kategorien “Vegansk Livsstil”.

Ugens dessert #2 i køkkenet med Medina

img_2042img_2050


Ugens dessert blev til disse lækre muffins hvor Medina tog os med i køkkenet! Kagerne blev vildt lækre altså, og de var en succes mht. pyntning til sidst. Se med i videoen her, her viser Medina hvordan de skal laves. Opskriften finder I i beskrivelsesboksen under videoen. Og mon ikke der snart kommer endnu en video hvor Medina bager noget lækkert? Stay tuned!

HUSK HD!

Mennesker er ikke kødædere

img_2207


For tiden er det at leve vegetarisk blevet mere og mere populært, flere og flere vælger at kvitte kødet, hvilket jeg synes er helt fantastisk. Faktisk er det bare sådan, at selvom du dropper kødet, så støtter du stadig landbruget når du drikker mælk, får fløde i din kaffe, spiser en oste- eller æggemad. Derudover snakker alle om vegansk/vegetarisk livsstil for dyrenes og miljøets skyld (hvilket jeg blandt andet også selv gør) men hvad med for vores egen skyld? Hvem har nogensinde bevist, at vi mennesker ikke kan leve uden kød og mælkeprodukter? Vi mennesker er ikke engang skabt til at spise kød, hvis vi var det, hvorfor har vi så ikke skarpe hugtænder eller lange klør?

Mange mennesker er ih og åh så bange for kulhydrater, for det er jo bare det værste man kan proppe i sig. Næ, det er faktisk det bedste! Men folk vil hellere spise døde dyr, og mælk fra køer som faktisk er til for at fodre kalvene, ikke os. Samtidigt med, at folk sidder og kæler for deres hunde derhjemme, så sidder de og spiser æg og bacon om morgenen. Hvad er forskellen på en hund og en gris? Alle følsomme kreaturer har ret til at leve et liv i fred. Kunne du finde på at spise hund?

Jeg ved godt, at det har været tradition i jeg ved ikke hvor mange år, at spise kød og mejeriprodukter. Vi er alle vokset op med det, flæskesteg til jul, kødpålæg i madpakken, leverpostej på rugbrødsmaden, mælk på vores cornflakes, smør på brødet osv osv., så derfor kender mange heller ikke så meget andet, og hvor skulle vi også vide det fra? Vores læge har aldrig fortalt os, at kød ikke er godt for os. Eller at mennesker er plantespisere, og der er absolut intet vi får igennem kød, som vi ikke kan få igennem planter, udover den enorme mængde antibiotika som dyrene jo får, der går videre til os. Og jo, forresten vitamin B12, som er noget dyrene får når de går og spiser fra jorden, og dermed videregiver til os når vi spiser dyrene. Vi kan ikke få det selv, fordi vi altid skyller vores frugt og grønt. Jeg må indrømme, at jeg kun skyller mine grøntsager hvis de er sprøjtede,  altså “ikke-øko”. Hvis det er økologisk skyller jeg det ikke, heller ikke selvom der måske er en bitte smule jord derpå. Og jeg som veganer mangler ifølge blodprøve ikke B12.

Når vi køber og spiser kød, så skader vi miljøet, og vi dræber udskyldige dyr for ingen verdens grund. Dette indlæg er meget lige på og hårdt, men jeg har bare så stærk en holdning til dette, som jeg synes har brug for at udtrykke. Jeg synes, at landbrug og hele mejeriproduktionen i verden er direkte ækel, og så er jeg ligeglad med om det er økologisk eller fritgående, det er stadig en umenneskelig proces, og vi mennesker, dyrene og miljøet har ikke godt af det.

Mange vil nok synes det lyder umuligt at leve 100% vegansk og dermed droppe alt mejeri, i og med der er æg og mælk i rigtig mange ting, men det er blot et spørgsmål om at finde, samt lære nye alternativer at kende! Og til alle jer som tror, at vegetarer og veganerne ikke får nok protein, I tager fejl. Du får meget mere protein fra ren soya, bønner og linser, end du gør i kød.

Jeg vil gerne anbefale jer alle sammen til at se denne film “What The Health” på Netflix. I denne film er der ikke så meget fokus på dyrevelfærdet som i mange andre film om landbrug og produktionen af kød, men fokus på os som mennesker, og hvordan vores krop helt fysisk reagerer når vi spiser kød og mejeriprodukter, samt alle de livsstilssygdomme som en kød- og mejeriholdig kost kan bidrage til. Hvis den her film ikke er en øjenåbner for mange af jer, så ved jeg vitterligt ikke hvad der er.

Nu håber jeg ikke, at nogle finder dette indlæg stødende, det er blot min egen mening derom – jeg ved, at mange er uenige af nogle årsager som også er helt fair, men jeg ved også, at rigtig mange deler samme holdning. Lad os sprede budskabet om en vegansk fremtid.

Røgfri fremtid

Sponsoreret af Kræftens bekæmpelse og TrygFonden


img_1989


Rygning er noget som fylder rigtig meget hos unge mennesker i dag. Det ved jeg, fordi det fylder meget i min omgangskreds, inklusive mig selv. Når du spørger de fleste unge i dag, så ryger de fordi de forbinder det med noget socialt, og fordi der er en vis hygge over at stå, og ryge en smøg med sine venner og veninder, men spørger du igen, så er der heller ikke en eneste som ikke ville ønske, at de stoppede. Jeg tror på, at langt de fleste mennesker håber på, eller ønsker en røgfri fremtid…

Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at jeg ikke kan nikke genkendende til det sociale i det, derfor har jeg også selv kæmpet med at sige nej til rygning. Men der er for fanden da andre måder at være social på, det ved enhver. Jeg har ikke lyst til at være ryger, jeg synes det er direkte dumt, og det ved jeg med sikkerhed, at alle mine bekendte som ryger, er enig med mig i. Jeg har det seneste halve år gået på en sundhedsuddannelse hvori der i høj grad lægges fokus på årsager til diverse livsstilssygdomme, hvoraf en af de største syndere er rygning. Og med den omfattende viden om hvor usundt rygning er, så vil jeg gerne være med til at sprede budskabet om hvor vigtigt det er, samt hvor meget det kan gavne os selv og andre i sidste ende, at sige nej til rygning. Jeg synes den her kampagne er rigtig god, og vinklet på en interessant måde, vi/de unge er så gode til at sige nej til alt muligt, så derfor burde det at sige nej til rygning slet ikke være så svært.

Der ikke findes én eneste fordel ved at ryge, og der findes uendelige af gode grunde til at sige nej. Så lad os alle hjælpe hinanden, i håbet om en røgfri fremtid, både for os selv, men også vores omgivelser!

I kan læse meget mere om kampagnen lige her.

Videoen ligger også på vores facebookside, og I må meget gerne dele den, så den kan nå ud til så mange som muligt!