Ugens ret #2 mad på farten

img_5032

Så er det tid til endnu et afsnit af ugens lækreste måltid! I dag skulle jeg være ude hele dagen, så jeg skulle have madpakke med, noget der mættede og smagte godt! Så jeg fik købt noget salat, kylling, krydderi og mixede det her lækre måltid sammen!

Det eneste du skal bruge er:

1 stk. Kyllingefilet (eller hvor meget kød man vil have) Jeg har købt det i bilka ca. 4,5 kg // 169 kr.
En pose salat fra Rema 1000 // 8 kr.
Kyllingekrydderi fra Lidl // 10 kr
3 spsk. oile

TIP: Man kan evt. også komme nødder og avocado i.

Tilberedning:

Steg kyllingen på panden sammen med de 3 spsk oile.
Salaten fra Rema er klar, det er nemlig skyllet og klar til at spises, så når kyllingen er stegt færdigt, og er krydret så tager jeg altså bare og kommer salaten i bunden og kyllingen ovenpå, væsken fra kyllingen der er tilbage på panden bruger jeg faktisk lidt ligesom en sovs fordi den jo også er krydret pga kyllingen, så den kommer jeg ovenpå også er det klar på nok omkring 15 min! 😀 Det kan jo ikke blive en nemmere, lækrere eller hurtigere madpakke altså!

Tanker du sikkert har tænkt, hvis du har børn..


img_5005 img_5006 img_5007 img_5008 img_5009 img_5010 img_5011 img_5020


Kender i det når man får taget nogen billeder af ens barn/børn og man senere kigger på dem og tænker, hold da helt op hvor er de egentlig blevet store bare sådan pludselig? Tænker i nogen sinde over, hvordan det var da de var babyer? for når jeg tænker på det, så kan jeg simpelthen ikke forstå at hende her på godt og vel 116 cm høj har været en bette baby på 47 cm og 2950 kg … Det er som om det er to vidt forskellige mennesker vi snakker om altså … Det har vel noget at gøre med, de bliver mere uafhængig af forældrene og får sig lidt en anden personlighed i takt med de ved hvad de vil og kan lide måske? … jeg husker da hun var bette, men tiden op til de 5 år føles uvirkelig, og pist væk på ingen tid … Hvis du er mor, så er jeg ret sikker på du forstår de ord her, er du ikke så kan jeg garantere dig for at du vil forstå det når du engang en skønne dag bliver det! … Tiden hvor ikke nok med de udvikler sig personligt men også udseendsmæssige ? Hun gik fra at ligne sin far på en prik til at ligne sin mor mere og mere, får jeg da fortalt … men jeg synes bare hun gik fra at ligne en baby til at ligne en stor selvstændig smuk og udadvendt pige på bare 5 år …
Jeg synes bare tiden flyver afsted og man glemmer nogen gange at kigge ordenligt omkring sig selv, for vi kigger altså ikke selvom vores øjne er åbne … det hele er bare, aflevere børn, arbejde, hente dem, lave mad gøre dem klar til at sove og om og om, igen og igen og igen det samme hver dag! – Nogen der sidder ned og tænker på at NYDEEE og ikke bare nyde, men NYDEEE tiden vi har med dem så længe de er så små?? Jeg glemmer det i hvert fald nogen gange …

Nå men de her billeder er taget på vestre fjordpark, da vi var et smut forbi der over … Jeg har haft lidt små travlt med alt muligt andet frem og tilbage, så Medina ringede og græd i telefonen og sagde hun savnede mig rigtig meget selvom jeg faktisk kom hjem om aftnen … så jeg lovede hende at hun ville få en hel dag kun mig og hende, så vi valgte at tage på vestre fjordpark.. Nu Elisabeth min kære Sestra er smuttet med min bror på luksus ferie så har Myrna, Familien Grevlund’s hund ikke fået kærlighed fra min bror Nderim som ellers plejer at tage hende med ud at gå ret lange ture og løbe, så Medina og jeg fik lov af Elisabeths mor at gå en tur med Myrna, Medina var så glad!  … Vi fik hentet Myrna og hold da op hun blev glad for at se Medina og mig! vi gik altså en laaang tur på godt 2 timer 😀 Medinas mund stoppede ikke en eneste gang, hun snakkede og snakkede om alt muligt ..
Hun ville endda gå med Myrna som i også kan se på billederne …

Croatia Travel Diary #3

img_8486img_8461img_8481img_8497img_8514img_8556


Nu er vi nået den sidste dag her i Split, og jeg er kommet til stadiet hvor mit hår er blevet til dreadlocks (det gør det altid når jeg er på ferie, og der er opsat på samme måde hver dag).

Siden sidste Travel Diary har vi været ud at besøge Salona, som er en over 2000 år gammel by, som nu ligger i ruiner, det var virkelig spændende – der ligger stadig gamle kister i alle afskygninger fra mennesker som har ligget begravet der, lidt spooky, men også meget interessant.

Dagen efter tog vi ind til Diecletian Paladset i Split by, det var også vildt smukt, men desværre var der propfyldt med turister, arghhh, det ødelægger så meget hahaha – så for at komme lidt væk fra menneskemængden satte vi os på en cafe tæt på og fik en iskaffe og en bananasplit.

I går var vi på stranden som hedder Kasuni, det var en stenstrand, så det gjorde lidt ondt at ligge, men derudover var det varmt, lækkert og smukt.

En af mine yndlingsting ved Split er, at alle sten og bygninger i byen er helt lyse, så selv om aftenen når solen er gået ned, så er det lyst og lækkert. Gaderne inde i byen har store hvide/beigefarvede fliser, og de har en helt glat og blød overflade, fordi det er så gammelt, og er blevet gået så meget på, at det ligner et rigtig fint gulv som man burde have indendørs.

I dag vil vi undersøge hvad det koster med bilfærge til Dubrovnik, vi har jo kun lejet den her lejlighed indtil i morgen, så efter i morgen er det enten hjem, eller lidt videre – vi får se!

 

Croatia Travel Diary #2

img_8259 img_8276 img_8318 img_8351 img_8386 img_8406 img_8410


Vi har nu været her i Split/Solin i 3 dage, og vi nyder det fuldt ud. Vi blev lovet tordenvejr nogle dage, men det har ikke holdt stik, vi har i stedet fået sol og 32 grader!

De fleste aftener har vi tilbragt inde i centrum af Split, samt byparken Marjan, men i aften vil vi enten gerne ud og se nationalparken Krka, eller Diocletian Paladset. Vi har også overvejet at tage til Dubrovnik en eller flere af dagene for at se The old town of Dubrovnik, da det skulle være et af de smukkeste steder i Kroatien – plus, jeg vil også gerne se hvor Game of thrones King’s landing er filmet!

Hvis I vil følge mere med i hvad vi laver, så kig med på:

Snapchat: eliisjasmin

Instagram: @elisabethjasmin

Croatia Travel Diary

img_8238 img_8227 img_8262 img_8265 img_8314


I lørdags d. 22/7 pakkede Nderim og jeg spontant vores ting, fyldte bilen op og tog afsted!

Ingen af os vidste hvor vi skulle hen før vi var kørt, vi havde haft Kroatien og Sydfrankrig oppe at vende. Da vi tog ind til forex skulle vi jo så lige finde ud af, om vi skulle veksle euro, eller kroatiske kuna. Det tog os omtrent 10 minutters snakken frem og tilbage, og besluttede os for at veksle Kuna.

Lige nu sidder vi i Split, en af de største byer i Kroatien, og nyder den mest fantastiske udsigt. Turen herned var hård. Vi kørte igennem Tyskland (omg Tyskland er jo evigt lang at køre igennem) dernæst Østrig og Slovenien. Vi holdt ind i Østrig og sov nogle timer i bilen i lyn og tordenvejr, og med åben bildør (ellers gik bilalarmen i gang haha). Dagen efter kørte vi direkte videre til Kroatien med nogle få stop undervejs, men en masse grænseafgifter haha. Jeg formåede også at blive blitzet i Tyskland, og senere blev Nderim blitzet i Østrig – dum og dummere, haha.

Første stop her i Kroatien var Trogir, en lille sød og gammel by, hvor vi parkerede bilen, og tog ind og drak en Fanta som ikke hedder Fanta, men “Pippi”. Dernæst fandt vi mobilen frem, og begyndte at lede efter hoteller i Split. Det tog lidt tid, da ALT det billige og gode var udsolgt. Tilbage var der kun de der helt dyre nogle, med privat pool og vanvittig udsigt, av. Vi ledte videre og videre, men fandt intet. Til sidst måtte vi ofre for en lejlighed med privat pool i bjergene, puha. Det skal lige siges, at dette skulle have været en budgetvenlig ferie, men med brændstof til en Porsche, mange uforudsete afgifter, samt to gange blitz, og nu kun de dyre hoteller tilbage, så er det desværre ikke sådan det blev, hahahaha. Men vi har det SÅ dejligt lige nu, vi nyder solen og omgivelserne, og jeg er helt forelsket i Split, byen er fantastisk.

Older posts