Hjemmelavet humus from scratch!

Her er lige en nem og hurtig opskrift på humus, lavet helt fra bunden af!

Start med at opblød en portion kikærter i 12 timer. Kog dem derefter i 45 minutter cirka, indtil de er dejlig bløde!

Så skal kikærterne blandes sammen med en masse gode ting – det er oplagt at bruge en stavblender, men jeg har desværre kun en stor blender, så jeg moser det bare med en gaffel!

Jeg bruger 5 fed hvidløg, 1 dl olivenolie, salt + peber, evt. lidt koriander eller spidskommen, 3 spsk citronsaft! (man kan i øvrigt blande mange andre lækre ting i, hvis man har lyst til, at lave en speciel edition :D)

Det hele blandes sammen. Alt efter om man ønsker den grov, eller cremet, kan man tilsætte mere/mindre olie! Jeg lavede en grov version 🙂


image image image image image

 

Design + print dine egne billeder!

Hej!

I dag har jeg brugt min eftermiddag på, at printe nogle af mine yndlingscitater ud fra Coco Chanel, og så har jeg brugt fotor.dk, til at designe dem på min helt egen måde. Jeg vil gerne have dem til at hænge over min seng, da der er helt tomt. Jeg har lige prøvet at hænge dem op hurtigt, men de skal i ramme først, så skal det nok blive fint! 😀

Det er virkelig nemt, jeg brugte google til at søge inspiration. Smart måde at få lidt op og hænge på væggene, hvis man synes man trænger til noget nyt at kigge på, og hvis man ikke har budgettet til at gå ud og købe dyre billeder i ramme fra ny. (Jeg har tænkt mig, at tage i Ikea og købe nogle rammer, men ser lige først, om jeg har nogle herhjemme jeg kan bruge).


13473860_10209634370444450_1438849802_n 13474033_10209634371084466_1523780936_n 13444148_10209634369244420_605427097_n 13457730_10209634369044415_332488443_n 13444490_10209634369364423_1558600072_n

Fjern ar på huden med dermaroller!

Kender I det, når man prikker bumser, hudorme etc. ud af huden, og man så efterlader huden med et lille prik, mørk farve eller faktisk et ar? Det har jeg gjort utallige gange, men det har altså også haft sin pris, min hud er ikke nær så flot som den engang har været. Jeg har personligt også døjet meget med børnesår (stafylokokker) i ansigtet, det er en infektion der spiser sig igennem huden, og den breder sig fra minut til minut – jeg får den gentagende gange, måske 1-2 gange om året, nu kender jeg så heldigvis symptomerne så godt, at jeg kan nå at fange det i tide, så det ikke går helt amok, som det har gjort mange gange før. Før i tiden har det været helt voldsomt – jeg skal på penicillinkur hver gang, og smøre det konstant med antibiotika, og når såret endelig er gået væk/helet, så er det desværre ikke helt slut, for jeg er hver gang efterladt med dybe ar i ansigtet….

Efter jeg hørte om den her dermaroller blev jeg nysgerrig, jeg var lidt skeptisk i starten, men jeg var simpelthen nødt til, at prøve, og HOLY MOLY – den virker! Har aldrig nogensinde prøvet nogen som helst creme, serum eller lignende, som gør det samme som dermarolleren! Den går ind og prikker tusindvis af mikrohuller i huden, og så går huden straks i gang med at regenerere sig selv, og producerer nye og friske hudceller. Jeg er kæmpe fan af den, men bruger den faktisk ikke rigtigt længere, da jeg lynhurtigt kunne se resultater. I starten brugte jeg den 2 gange om ugen, og nu bruger jeg den måske én gang hveranden eller tredje uge. Jeg laver måske en video om det, næste gang jeg skal i gang med den. 

Jeg har købt min på luxplus.dk, og har været meget tilfreds med den. Min er med 0,50 cm nåle, hvilket betyder, at du ikke må bruge den mere end 2-3 gange om ugen, og ikke i mere end 2-3 minutter pr. gang. Husk at fugt huden efter behandlingen, jeg bruger først en serum fra Ole H. og derefter en moisturizer, husk det skal være parfumefrit, og husk også, at du ikke må bruge make-up i ansigtet før 24 timer efter behandlingen 🙂

Hvis du går hen og køber en dermaroller, så husk, at det er uhyre vigtigt, at holde den 100% steriliseret hele tiden, sprit den af hver gang efter brug (jeg plejer også nogle gange, at lægge den i klorhexidin) – benyt den også KUN på helt afrenset hud, og brug den ikke steder hvor huden er i udbrud, f.eks. ovenpå en bums eller lignenede. Hvis ikke man forholder sig til dette, så kan man faktisk ende med at forværre hudens tilstand.

Her kommer lige nogle billeder af en af de gange mit stafylokokker i ansigtet har været slemt, og hvordan det ser ud nu, efter brugen af dermaroller: (IKKE for sarte sjæle :D) 

nummer 2 billede peger jeg på hvor såret/sårene var før (de kommer altid det samme sted på mit ansigt), og man lægger slet ikke mærke til det længere. Jeg får nok aldrig helt fin og ensartet hud – også umuligt når jeg har fregner i hele hovedet – men dermarolleren har i hvert fald fået mit ar til at forsvinde, og det er jeg MEGA glad for! 🙂


Skærmbillede 2016-06-13 kl. 17.08.50

13434052_10209619362669265_1021887941_n

13435732_10209619362509261_1901783097_n13453825_10209619362349257_1872698694_n

Contouring tutorial!

Se med i denne video, og se hvordan jeg lægger en hurtig og nem face contour!

Jeg går ikke så ofte med make-up, og slet ikke så meget i ansigtet. Men når jeg endelig gør, så er det fordi jeg skal i byen eller lignende, og så kan jeg godt lide at lægge en god base! Er slet ikke prof, eller noget, men prøver mit bedste – så dette er mit svar på face contouring, uden jeg selv synes det bliver “for meget”. 😀

HUSK AT TRYK HD! 

NYX contouring palette
Banana dreams pudder
Ole Henriksen “Pick me up” facemist

Soveværelses-update!

SÅ har jeg efter 1 år med samme indretning på soveværelset, fået rykket lidt rundt. Sengen plejede at stå foran det store vindue, men efter som jeg oftest sover uroligt (nok af den grund, at der er et GIGA vindue lige bag mig), så har jeg valgt at flytte den! Jeg synes ellers det var virkelig oplagt, at sengen skulle stå der hvor den gjorde før – men det kan da egentligt være ligemeget, når jeg sover dårligt om natten, jeg vågnede altid op med hovedet liggende midt på sengen, fordi jeg automatisk rykker mig længere og længere væk fra vinduet. Så har jeg simpelthen rykket den op imod væggen, på den måde har jeg også udsigt til hele værelset, og føler ikke der “er noget bag mig”, så nu glæder jeg mig til at komme i seng igen, så jeg kan se om jeg kommer til at sove dejligt igen. Det hele skal lige finjusteres, det ser måske en smule kedeligt ud lige nu, men det skal nok blive fint!


Billeder af iphone-kvali… (kamera var ikke opaldet, hov)

13401362_10209592782284772_1449540682_n 13434111_10209592782364774_109443361_n 13401141_10209592782444776_1767002177_n 13407622_10209592782244771_118290765_n 13414680_10209592782324773_324473648_n