Nyt koncept. Køb børnetøj nu, og betal senere med børnepengene?

10 ting I nok ikke vidste om mig

img_1466


Tid til endnu en omgang af “10 ting”. Sidst da jeg skrev “10 ting jeg elsker” var der ret stor begejstring derom, derfor tænkte jeg, at jeg ville lave endnu en. Denne gang med 10 ting som jeg tror, at de fleste af Jer nok ikke vidste om mig (pånær mine nærmeste).

1: Jeg spiser meget langsomt! (I hvert fald i forhold til min mor, bror, alle mine veninder og Nderim. Enten er de alle mega hurtige til at spise, eller så er jeg ekstremt langsom, så tror, at det er mig der er den langsomme, det får jeg i hvert fald tit at vide, især af Sofie)

2: Min yndlings musikgenre er hiphop og R&B (Popmusik har aldrig helt fanget mig, men hiphop, R&B og contemporary R&B bliver jeg glad og i godt humør når jeg hører. Især er jeg vild med 50 cent, Tyga, Drake, Rae Sremmurd, Future, Tupac selvfølgelig, og for tiden Travis Scott!)

3: Jeg drømmer om at læse medicin, men jeg kom ud af gymnasiet med en sproglig linje på beviset, og et alt for lavt gennemsnit, øv.. så nu er jeg i gang med at gøre alt det der skal til, for at jeg kvalificerer mig til kvote 2!

4: Jeg er rædselslagen for skovsnegle!!!! (da jeg var lille drømte jeg, at de kravlede op i min seng imens jeg sov, og omringede mig. I dag er jeg stadig bange for dem, jeg får det fysisk dårligt når jeg ser dem. Edderkopper og alt andet har jeg absolut intet imod, dem kan jeg sagtens tage i hænderne og sætte udenfor når jeg ser dem (kunne aldrig finde på at slå dem ihjel, eller andre dyr for den sags skyld, selv ikke skovsneglene!)

5: Jeg er ikke så god til det der med at handle ind… (På trods af, at jeg flyttede hjemmefra da jeg var 17 år, så har jeg stadig ikke lært at handle fornuftigt ind, og hvad er at handle fornuftigt ind? Jamen det er at huske at købe opvaskemiddel, håndsæbe OG toiletpapir, INDEN du løber tør for det… Jeg arbejder på det)

6: Jeg startede til ballet da jeg var 5 år (og blev ved med at danse 8 år i streg, flere gange om ugen. Det var en kæmpe passion, men passionen blev overtaget af et pres, og det pres blev for meget til sidst, og dette resulterede i, at jeg desværre stoppede med både ballet, showdance, og selvfølgelig cheerleading lige inden vi skulle til DM. Men når det bliver for meget, og man ikke længere finder glæden i det, så må man sige fra. Jeg har savnet det i flere år, og jeg ved at jeg skal starte igen, det er bare et spørgsmål om at finde et godt hold, og så lige prioritere tiden til det!)

7: Oooog, en af de lidt dybere.. Jeg får utrolig nemt dårlig samvittighed! Noget jeg igennem de sidste par dage faktisk er blevet bekræftet meget i. Jeg kan blive helt ulykkelig ved tanken om, at jeg enten skuffer, sårer eller gør nogle kede af det, og det kan til tider godt blive for meget, men det er noget jeg arbejder på, for det er ****ing træls i situationer hvor det er unødvendigt – hvis man kan sige sådan.

8: Jeg vil være selvstændig (Jeg har mange drømme, og rigtig mange ideer. Den drøm jeg egentligt lige nu fokuserer på, er drømmen om at læse medicin. Men det er langt fra den eneste jeg har. Jeg elsker også at udvikle, og bruge tid her på bloggen! Det fedeste jeg ved er, at kunne styre sit eget liv, køre efter sin egen tidsplan, have noget nyt at stå op til hver eneste dag – mon jeg kan kombinere lidt af det hele?)

9: Jeg blev kaldt klassens skraldespand i folkeskolen.. også lidt i gymnasiet (Jeg kunne ærligt talt aldrig klare når helt ny og urørt mad gik til spilde, så inden folk nåede at smide deres madpakker ud, så var jeg der med det samme, klar til at spise )

10: Jeg kan ikke finde ud af at åbne hverken breve, pakker, slikposer og generelt alt indpakket i en eller anden form for emballage UDEN at ødelægge det (Jeg bliver så ivrig når jeg skal åbne ting, at jeg utålmodigt flår i tingene, og ender med at ødelægge eller spilde indholdet deri. Det sker 9/10 gange.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyt koncept. Køb børnetøj nu, og betal senere med børnepengene?