3 different fall outfits

1 år uden kød. Hvordan har det været?


Det er nu 1 år siden jeg indgik en aftale med mig selv om, at alt kød, fisk, skaldyr mm. skulle droppes 100%. Før jeg tog den beslutning spiste jeg i forvejen ikke meget kød, kun når jeg fik det serveret, eller havde lyst til sushi, som jeg havde en kæmpe svaghed for.

Det gør mig glad at tænke på, at jeg i 1 år for det første ikke har spist noget som har været levende, og for det andet har sparet kloden for en del miljøbelastning, og for det tredje har været god mod min krop, og ikke proppet den med for mange forarbejdede fødevarer.


Har det ikke været svært, og savner du ikke kød?

At droppe alt kød, fisk mm. har været noget af det nemmeste jeg nogensinde har gjort, det er kommet så naturligt til mig, at jeg ikke skal spise det. Sushi savner jeg en smule, men jeg har ofte spist det i veggie-versioner, og tangen giver den der saltede havsmag som jo nok er det jeg er så vild med. Jeg savner på ingen måde at spise kød, og selvom man aldrig må sige aldrig, så ved jeg med sikkerhed, at år 2017 var det sidste år jeg nogensinde skulle spise kød. Jo ældre jeg bliver, jo mere miljøbevidst bliver jeg også. Derfor kan jeg ikke længere nænne, at støtte op om en industri der rent ud sagt fortærer vores jordklode.

Jeg bebrejder på ingen måde folk som spiser kød, jeg har jo selv gjort det. Og om folk vil være vegetarer eller veganere, er noget de skal beslutte helt selv, og det er et valg som skal komme indefra.


Er du vegetar, eller veganer?

Jeg er som sagt 100% vegetar. Jeg er ikke 100% veganer, men jeg stræber efter det. Jeg køber ikke æg, mælk, smør osv., – alt købes i plantebaseret version. Men jeg spiser engang imellem kage eller mad, hvori en eller flere af disse fødevarer indgår. Så hvis jeg skal sætte tal på det, så vil jeg påstå, at jeg er 80% veganer, og 100% vegetar.

Jeg synes det er helt vildt at tænke på, at det kun er 1 år siden jeg droppede det. Jeg føler jo, at jeg har været vegetar hele mit liv. Jeg har aldrig haft det bedre i min egen krop, end jeg har nu. Jeg kan mærke en kæmpe forskel, efter min kostændring. Jeg har meget mere energi og overskud, og jeg spiser sundere end nogensinde.


Får du nok protein? Og mangler du ikke vitaminer?

Okay så, lad mig lige slå den ned én gang for alle. Der er absolut ingen fare for, at man lider under proteinmangel, bare fordi man hverken spiser kød eller mælkeprodukter. Jeg får meget mere protein nu, end hvad jeg gjorde før, eftersom jeg spiser bønner, nødder, kikærter og linser næsten dagligt. Og jeg lider heller ikke af kalciummangel, da der er masser af plantebaserede fødevarer som indeholder en masse. Generelt mangler jeg ifølge min seneste blodprøve ingen vitaminer.

At kvitte kød er på så mange måder den bedste beslutning jeg nogensinde har taget. En hel ny verden af spændende plantebaserede fødevarer har åbnet sig op for mig, og jeg er mere kreativ med madlavning end jeg var før. Min kæreste kan også godt lide veganske alternativer og mad, for når jeg laver mad, så er det hvad jeg serverer, og han synes altid det smager godt, og det er jo dejligt!

6 kommentarer

  • Monti

    Du kan altså ikke sætte et prosenttal på, hvorvidt du er veganer. Du kan sige, at 80% af din kost er plantebaseret, men du kan ikke påstå, at du er 80% veganer. Du er på ingen måde veganer, hvis du indimellem spiser mad med æg, mælk og smør.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Jo jeg kan, jeg definerer da helt selv hvad jeg er, og hvordan jeg vil sætte ord ELLER tal på min livsstil 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Monti

      Jeg kan også påstå, at min blå trøje er rød, men det betyder ikke, at det er korrekt. Du kan “definere” dig selv som 80% veganer lige så tosset du vil, men du tager stadig fejl. En veganer spiser en plantebaseret kost og kun det.
      Hvis du absolut vil definere dig selv, så brug i det mindste den korrekte definition og kald dig selv ovo-lakto-vegetar.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Præcis, jeg kan definere mig selv som jeg vil, det er mere relativt end som så. Nogle dage er jeg 100% veganer, andre dage jeg 80%. Men tak for dit input!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Astrid

      Sikke en flueknepper kommentar 🙂 det betyder jo bare at 80% af den indtagede kost er vegansk…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Det er lige præcis ordet for det 😅

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

3 different fall outfits